Norwegian i børspause efter gennemført redningsplan

Det kriseramte norske flyselskab har solgt knap 660 mio. nye aktier, efter fredagens meddelelse om, at emissionen havde oplevet stor interesse.
Foto: Tt News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Tt News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix

Norwegian er tirsdag i børspause, efter at det kriseramte norske lavprisluftfartsselskab har solgt små 660 mio. nye aktier til 6,26 norske kr. per styk og udstedt obligationer for 1875 mio. norske kr. som en del af den store redningsplan for selskabet, der har rejst samlet 6 mia. norske kr.

Tirsdag morgen har Norwegian meddelt, at det har solgt 596 mio. aktier til 6,26 norske kr. per styk i en privat placering efter fredagens meddelelse om, at emissionen havde oplevet stor interesse.

Opret et gratis prøveabonnement på MobilityWatch her

Derudover har selskabet solgt 63 mio. nye aktier i en fortegningsemission - ligeledes til 6,26 norske kr. stykket - og udstedt hybride obligationer for 1875 mio. norske kr.

Prisen for aktieudstedelserne er en betydelig rabat i forhold til fredagens lukkekurs på 23,075 norske kr.

Stor udvanding af de oprindelige aktionærer

De oprindelige aktionærer bliver ifølge Per Hansen, investeringsøkonom hos Nordnet, udvandet med cirka 96 pct., da antallet af aktier er øget til cirka 1 mia. fra 40 mio.

"De har nok fået mulighed for at tegne 63 mio. nye aktier, men det er forsvindende lidt i forhold til den samlede kapitaludvidelse," fremhæver Per Hansen.

På den ene side vil investorerne ifølge Per Hansen på kort sigt glæde sig over, at luftfartsselskabet er reddet, hvilket dog var ventet.

"På den anden side vil eksplosionen i antal nye aktier for altid ændre investeringscasen og mulighederne," skriver investeringsøkonomen.

Milliardærer hjælper til

Den store del af aktiesalget i redningsplanen er en såkaldt private placement, hvor en række nye aktier er solgt til store hjørnestensinvestorer - blandt andet shipping-millardærerne John Frederiksen og Lorentzen-familien.

De nye aktier ventes at blive optaget til handel på børsen i Oslo på torsdag den 27. maj.

Redningsplanen fra Norwegian blev officielt godkendt og dermed gjort endelig i sidste uge, da en indsigelsesperiode udløb uden indsigelser fra kreditorerne.

Det er de norske finanshuse DNB og ABG Sundal Collier, der står for kapitaludvidelserne.

Norwegian overtegner emissioner i redningsplan kraftigt 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også