MobilityWatch

Erhvervsmand sælger tre fly efter Great Dane-konkurs

Flyselskabet DAT køber tre fly, som den tidligere hovedejer af det krakkede Great Dane Airlines var brændt inde med.

Great Dane Airlines gik konkurs i oktober sidste år oven på en hård tid under corona. | Foto: PR/Great Dane Airlines

Erhvervsmanden Eigild B. Christensen har efter en længere proces solgt tre passagerfly, som han brændte inde med, da hans flyselskab Great Dane Airliens gik konkurs i 2021.

Det skriver Nordjyske.

De tre fly er af typen Embraer og er blevet købt af DAT, som vil bruge dem på ruter i Europa.

Salgsprisen svarer ifølge Eigild B. Christensen til omkring 171 mio. kr., som de står opført til i regnskabet i hans selskab SEBC Aviation Leasing.

Dermed giver det ikke nogen regnskabsmæssig gevinst, men salgsprisen ligger langt under købsprisen.

”Først og fremmest glæder jeg mig over, at en langstrakt salgsproces endelig er til ende,” siger han til Nordjyske.

Great Dane Airlines gik konkurs i oktober sidste år. Flyselskabet gik i luften i 2019 og havde stadig store opstartsudgifter, da coronakrisen skyllede ind over hele verden i starten af 2020.

Direktør bag kollapset nordjysk flyselskab: Det er den mest uheldige timing i 100 år

”Jeg er færdig med den branche”: Erhvervsmand har tabt op mod 100 mio. kr. på konkursramt flyselskab

Nordjysk erhvervsmand lander trecifret millionoverskud

Mere fra MobilityWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MobilityWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs