EU indgår våbenhvile i toldstrid med USA

EU trækker nu i land på stor stigning i toldsatserne.
EU-kommissær Valdis Dombrovskis. | Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix
EU-kommissær Valdis Dombrovskis. | Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

EU har indgået våbenhvile i en toldstrid med USA, og vil alligevel ikke fordobe tolden på en række amerikanske varer som bourbon og Harley Davidson-motorcykler fra den 1. juni.

Samtidig vil parterne gå i dialog om overkapacitet i stålindustrien, oplyser EU-kommissær Valdis Dombrovskis i et tweet ifølge Bloomberg News.

Der er tale om flerårig tvist mellem EU og USA, der tog i sin begyndelse i 2018, da daværende præsident Donald Trump indførte told på stål og aluminimum fra Europa og Asien.

EU svarede siden igen med told på en række amerikanske produkter, og toldsatserne skulle efter planen være steget yderligere den 1. juni.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også