Chauffører for onlinesupermarkeder har brugt returemballage som toilet

Hos både Nemlig.com og Coop Mad er tomme kasser, poser og plastikflasker blevet brugt af onlinesupermarkedernes chauffører til at lade vandet.
Det skriver Politiken med henvisning til interne e-mails, billeder og kundehenvendelser fra de to virksomheder, som mediet har fået fat i.
Problemet skyldes ifølge Politiken, at chauffører – særligt i København – ofte ikke har mulighed for at komme på toilet, mens de leverer kundernes varer. Mens Coop Mad anerkender og beklaget problemet, så afviser Nemlig.com kritikken.
"Hvis transportemballage benyttes til at urinere i, er det helt åbenbart, at der er tale om en bevidst handling for at skade arbejdsgiveren (vognmanden) og/eller dennes kunde (netforretningen), hvilket vil være udløst af en individuel uoverensstemmelse eller ønske om at drive en generel hetz," skriver Nemlig.com til Politiken.
Nemlig.com vil forbedre chauffør-vilkår efter kritik
Sagen om Nemlig.com har startet en kamp mellem Danmarks to største fagforeninger