DSV roser ny aftale om infrastruktur

Landets største logistikvirksomhed, DSV Panalpina, glæder sig over den infrastrukturplan, der faldt på plads mandag, og som samlet sender 161 mia. kr. til udvidelse af bl.a. danske veje og jernbaner frem mod 2035.
Selv om planen bl.a. har fået kritik for at lægge for stor vægt på etableringen af nye veje og ikke fokusere nok på klimaet, mener Simon H. Galsgaard, adm. direktør i DSV Road Danmark, at der er tale om en god plan:
“Hos DSV mener vi, at det er en rigtig god og ambitiøs politisk aftale om Infrastrukturplan 2035. Der skal lyde stor ros til politikerne i Folketinget for at tage vores alles fremtidige infrastruktur seriøst og for at indgå en langsigtet og fælles aftale, som alle partier har kunne tilslutte sig. Det er utroligt positivt," udtaler han i en meddelelse sendt til MobilityWatch.
DSV Panalpina arrangerer som speditørvirksomheder transport af varer for virksomheder, der strækker sig over lastbilkørsel, tog-, skibs- og flyfragt. Selskabet glæder sig specielt over, at der med aftalen er udsigt til mindre trængsel på de danske veje:
"Vi er især glade for, at man nu lægger op til en lang række ambitiøse investeringer og forbedringer af både større og mindre vej- og jernbaneprojekter i alle dele af landet. Med dem vil vi få styrket sammenhæng og bedre mobilitet mellem byer og landsdele samtidig med, at vi vil få mindsket nogle af de trængselsproblemer, vi hver dag møder på især vejene.”
Erhverslivet får gavn af de store motorvejsprojekter
Relaterede artikler:
Erhvervslivet får gavn af de store motorvejsprojekter
For abonnenter