MobilityWatch

Søfartsorgan overvejer at indføre CO2-beskatning

Blandt andet Mærsk har tidligere opfordret til, at der blev indført en CO2-skat på søfart. Nu er søfartsorganet under FN klar med et forslag til, hvordan en CO2-skat konkret kan se ud.

Foto: Charlotte De La Fuente/Ritzau Scanpix

En særlig skat på udledningen fra traditionelt skibsbrændstof er længe blevet diskuteret, og nu er IMO, søfartsorganet under FN, på vej med sit forslag.

Det skriver Wall Street Journal.

Søfartsorganisationen, der står for at regulere shippingindustrien, lægger op til en CO2-skat på 100 dollar per ton, der udledes. Det skal ifølge IMO kunne indbringe over 1000 mia. dollar over de næste tre årtier, skriver Wall Street Journal med henvisning til en undersøgelse fra Verdensbanken.

A.P. Møller-Mærsk med topchef Søren Skou i spidsen har tilbage i juni foreslået, at niveauet for den særlige skat skal være på 150 dollar per ton CO2. Han foreslog en gradvis indfasning frem mod 2025, hvor skatten starter på 50 dollar per ton.

Opret et gratis prøveabonnement på MobilityWatch her

Forslaget fra Søren Skou blev annonceret forud for et møde i IMO. Emnet har fået nyt liv efter nye møder i oktober og skal igen diskuteres senere i november.

En skat på udledningen skal indføres for at få skibsindustrien til i stedet at satse på mere bæredygtige brændstoftyper samt at sikre investeringer i produktionsapparatet og tilgængelighed.

CO2-skatten er et varmt emne i industrien, og IMO har længe været under pres fra både regeringer og flere store rederier, som har opfordret til en hurtigere grøn omstilling af industrien.

IMO har en målsætning om, at udledningen fra skibsindustrien skal være halveret senest i 2050, når man sammenligner med niveauet for 2008. For nylig opfordrede en lang række virksomheder og lande til at hæve målsætningen. Det skete i forbindelse med klimatopmødet COP26 i Glasgow.

Søfartsorganet har 175 medlemslande, som skal nå til enighed.

Kuehne+Nagel vil tilbyde luftfragt på bæredygtigt brændstof

Mærsk-chef: Logistik er blevet et nyt direktionsanliggende i store virksomheder 

Mærsk-chef ser primært én vej til grøn flyfragt – og den er ikke uden udfordringer 

Mere fra MobilityWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MobilityWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs