MobilityWatch

DHL hjælper Grundfos til at spare CO2 på fragt

Med hjælp fra den store tyske speditør og hollandske Shell har et pilotprojekt med såkaldt bio-LNG reduceret udledningen hos den danske pumpekæmpe på fragten mellem Danmark og Frankrig.

Foto: Alexandra Schuler/AP/Ritzau Scanpix

I foreløbigt fem måneder har den tyske speditør- og fragtkæmpe DHL brugt såkaldt bio-LNG - dvs. flydende naturgas fra biomasse - til at fragte gods for danske Grundfos på tre lastbiler mellem selskabets produktionsfaciliteter i Bjerringbro og Longeville-Les-Saint-Avold i Frankrig.

Opret et gratis prøveabonnement på MobilityWatch her

Der er tale om et pilotprojekt, der indtil videre har resulteret i en CO2-reduktion på 87 ton svarende til, hvad der ville være brugt på at køre små 90.000 km i en dieseldrevet lastbil.

Det fremgår af en meddelelse fra DHL om samarbejdet, hvor også energikæmpen Shell er involveret, eftersom selskabet leverer brændstoffet, der stammer fra affald i landbruget.

"Logistikindustrien er i dag ansvarlig for 11 pct. af den globale CO2-udledning. For at bekæmpe klimaforandringer har transportsektoren brug for en egentlig dekarbonisering," udtaler Uwe Brinks, topchef i DHL Freight, i meddelelsen.

CO2-reduktionen tilfalder kunden, dvs. Grundfos, der har et mål om at reducere sin udledning med 50 pct. i 2025. Pilotprojektet ventes at vare ca. et år endnu.

DHL agter at investere i alt 7 mia. euro, ca. 52 mia. kr., i klimaneutrale logistikløsninger frem mod 2030.

Mærsk indgår logistiksamarbejde i Sydafrika 

Amazon skruer op i Sverige og går efter nye markedsandele i Norden 

Mere fra MobilityWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MobilityWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs