MobilityWatch

Trussel om ny covid-19-variant sender leveringstjenester til vejrs

Flere leveringstjenesters aktiekurser går, modsat den overvejende del af aktiemarkedet, op ad som følge af meldingerne om en ny variant af covid-19.

Foto: Fabrizio Bensch/Reuters/Ritzau Scanpix

Udsigten til en ny covid-19-variant, der potentielt er farligere end den hidtil altoverskyggende Delta-variant, har lagt et rødt tæppe hen over de globale aktiemarkeder fredag.

Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget - eller i hvert fald for nogen.

For mens det paneuropæiske aktieindeks Stoxx 600 dykker 2,5 pct., og futures for de toneangivende amerikanske aktieindeks peger på fald mellem 1,2 og 2,2 pct., nyder flere børsnoterede leveringstjenester godt af skrækudsigterne.

Leverandøren af måltidskasser Hellofresh øger fredag formiddag 2,9 pct., mens rivalen Delivery Hero stiger 1,9 pct. - begge på børsen i Frankfurt, der ellers på indeksbasis falder 2,8 pct.

I Storbritannien kører det også for Deliveroo og Justeat, der stiger henholdsvis 1,6 og 0,1 pct. på børsen i London, hvor indekset ellers samlet falder 3,1 pct.

På den anden side af Atlanten stiger Doordash, der ligeledes har en platform til levering af mad, med 4,9 pct. i formarkedet.

Den nye variant af covid-19 er registreret i Sydafrika og er siden opsporet i Hongkong og Botswana. Det har fået EU-Kommissionen, Tyskland og Storbritannien til at opfordre til standsning af al flytrafik fra Sydafrika og nabolandene Namibia, Botswana, Zimbabwe, Lesotho og Eswatini.

Siemens indleder frasalg af postlogistikenhed 

Mere fra MobilityWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MobilityWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs