
Der var på forhånd ikke lagt op til hverken opjusteringer eller markante ændringer i strategien eller de finansielle mål hos DSV, da speditørselskabet tirsdag afholdte kapitalmarkedsdag for første gang i en årrække.
I stedet var fokus på at give investorer og analytikere et indblik i forretningen og ledelsens syn på tingenes tilstand.
Topchef Jens Bjørn Andersen lagde ud med at slå fast, at selvom DSV allerede er vokset massivt i de seneste år - ikke mindst ved hjælp af store opkøb - så er man stadig sulten efter overtagelser. Også selv man ikke engang er helt færdig med integrationen af GIL, som er det seneste opkøb.
Læs mere her: Topchef melder DSV klar til nye opkøb
I samme ombæring forklarede topchefen, at selskabet netop som følge af opkøbene er blevet meget mere global i de senere år, og at selskabet geografisk har fået en mere fornuftig geografisk fordeling.
Læs mere her: DSV er ”meget tæt” på optimal geografisk fordeling af forretningen
Jens Bjørn Andersen kom også ind på et af de store spørgsmål i logistiksekstoren - nemlig udfordringen fra rederier, der går mere ind på speditørernes banehalvdel. Det er dog ikke noget, som får selskabet til at ændre strategi.
Læs mere her: DSV-chef afviser stor udfordring fra rederier i speditørbranchen
En række af selskabets divisionsdirektører holdt også oplæg. Bl.a. Carsten Trolle, direktør for Air & Sea, der fortalte tilhørerne i hovedkvarteret i Hedehusene og dem, der fulgte med online, at DSV gerne vil håndtere mere fragt inden for pharma-området.
Læs mere her: DSV vil kapre mere af markedet for medicinfragt
Søren Schimdt, chef for DSV Road, kunne desuden opdatere markedet på selskabets planer med at udrulle et nyt, stærkere netværk i Europa med en dertilhørende samlet it-infrastruktur.
Læs mere her: DSV Road arbejder på stærkere netværk, it-sats og store opkøb
Desuden var der også nyt på klimafronten, hvor Lindsay Zingg, selskabets direktør for bæredygtighed, annoncerede en opjustering af DSV’s klimamål i løbet af næste kvartal.
Læs mere her: DSV er snart klar til at opjustere sine klimamål