MobilityWatch

DFDS og P&O Ferries foreslår ændringer i aftale for at imødekomme konkurrencemyndigheder

DFDS og P&O Ferries har foreslået ændringer til en indbyrdes aftale for at imødekomme de britiske konkurrencemyndigheders bekymringer omkring samarbejdet i Den Engelske Kanal. Det meddeler de britiske konkurrencemyndigheder ifølge medie.

Foto: Henry Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix

DFDS og P&O Ferries har foreslået ændringer til selskabernes indbyrdes aftale for at imødekomme de britiske konkurrencemyndigheders bekymringer omkring samarbejdet i Den Engelske Kanal.

Det skriver de britiske konkurrencemyndigheder, Competition and Markets Authority (CMA), i en meddelelse ifølge Bloomberg News.

De to færgerederier har over for CMA bekendtgjort, at de i fremtiden ikke vil oplyse hinanden om, hvor mange færgeoverfarter der sejles, og at de vil begrænse antallet af aflyse overfarter samt ændre den eksisterende aftale.

Derudover vil aftalen mellem selskaber blive ændret, så det fremgår tydeligt, at der ikke er koordineret et fast antal fragtkunder, som hvert selskab må sejle med.

CMA vil nu gennemgå parternes indrømmelser og konsultere en tredjepart inden den 4. juli.

Den hidtidige aftale mellem DFDS og P&O Ferries har ifølge Bloomberg News skabt bekymring hos den britiske konkurrencemyndighed for højere priser og færre sejlture mellem Dover og Calais.

Samarbejdet mellem DFDS og P&O Ferries blev indgået i maj 2021 ”for at styrke færgeproduktet til fragtkunder gennem lavere ventetid, og samtidig gøre færgeinfrastrukturen mellem Storbritannien og EU mere effektiv”.

I november samme år kom det frem, at de britiske konkurrencemyndigheder havde aftalen under lup.


Mere fra MobilityWatch

Yngre piloter går nu i åben krig med SAS-piloterne og Dansk Metal

Flyvebranchens Personaleunion, FPU, der især organiserer de yngre piloter, går midt i SAS-konflikten og pilotstrejken i struben på deres egne pilotkolleger og Dansk Metal. Dansk Metal kannibaliserer og ønsker blot de yngre piloters arbejdspladser lukket, siger FPU-formanden.

Læs også

Seneste nyt

MobilityWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs