MobilityWatch

Tour de France forstyrrer leveringen hos DSV og Danske Fragtmænd

Når cykelrytterne i Tour de France snart ruller gennem Danmark, vil det skabe forsinkelser hos flere transportselskaber.

Foto: Ivan Boll

Om kort tid cykler Tour de France-feltet for første gang nogensinde i Danmark.

Det vil medføre forskellige trafikale udfordringer, som også vil påvirke leveringen af pakker og andet gods, lyder det fra speditørkæmpen DSV og fragtfirmaet Danske Fragtmænd.

På selskabernes hjemmesider advarer de således kunder om forsinkelser i dagene omkring den 1.-3. juli, hvor de tre danske etaper køres.

DSV skriver, at ”særligt i byerne hvor rytterne starter og kommer i mål, vil der i perioder være lukket af for trafikken.”

Selskabet skriver dog, at der formentlig vil være tale om små forsinkelser, og at man allerede nu arbejder på at minimere dem.

Hos Danske Fragtmænd lyder det, at der i dagene op til første etape, der køres i Københavns centrum, også vil være afspærringer, som vil påvirke trafikken og ”uden tvivl skabe forsinkelser på leveringer og afhentninger af vores kunders varer i de berørte områder.”

Opret et gratis prøveabonnement på MobilityWatch her

1. juli vil selskabet slet ikke kunne levere varer i visse områder af byen, hvilket kan resultere i en ”godspukkel”, der kan skabe ”risiko for uregelmæssigheder og forsinkelser på vores leveringer mandag og tirsdag i den efterfølgende uge.”

”Vores kunder må derfor væbne sig med tålmodighed,” skriver Danske Fragtmænd og opfordrer kunderne til at holde sig opdateret via selskabets track & trace-funktion.

DHL køber op i Australien

Kuehne+Nagel overtog førsteplads inden for flyfragt i 2021

Mere fra MobilityWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MobilityWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs