MobilityWatch

DSV og Ørsted i nyt samarbejde om fragtdroner i Kattegat

Sammen med Ørsted skal DSV gennemføre forsøg med transport af værktøj og reservedele med fragtdroner. Også den danske operatør Holo, som arbejder med førerløs teknologi, er en del af projektet.

Her er en af dronerne, der kan bruges til at fragte værktøj ud til Ørsteds vindmøllemekanikere. | Foto: PR / Ørsted

Droneteknologi skal være med til at gøre fragt af værktøj og reservedele til de teknikere, der servicerer havvindmøller lettere.

Det er i hvert fald ambitionen i et nyt projekt ved Anholt Havmøllepark, hvor DSV sammen med danske Holo og schweiziske Regitech, som begge er specialiseret i førerløs teknologi, skal bistå Ørsted med at løse mindre fragtopgaver via droner.

Opret et gratis prøveabonnement på MobilityWatch her

Der er i første omgang tale om testflyvninger over to uger, hvor målet er at demonstrere, at det kan lade sig gøre at fragte værktøj og reservedele med en drone 25 kilometer ud på havet til Ørsteds transformerstation.

”I DSV arbejder vi hele tiden på at skabe optimale forsyningskæder for vores kunder, og derfor er det oplagt for os at samarbejde med Ørsted om at optimere deres forsyningskæde fra kyst til havvindmølleparker. Det er hurtigt, omkostningseffektivt og grønt, så vi ser frem til at gennemføre forsøgene,” lyder det fra Peter Matthiesen, der er chef for innovation og digitale produkter i DSV, i en pressemeddelelse.

Fragt med droner er stadig et område, der i Danmark er i sin vorden. For nylig lancerede Falck og en række andre aktører dog et forsøg med at fragte blodprøver fra Ærø Sygehus til Svendborg Sygehus, hvor Holo videre har ansvaret for flyvningerne.

Analytiker om ny deadline i SAS-forhandlinger: ”Forhåbentlig er det museskridt”

Mere fra MobilityWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MobilityWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs