Når det kommende Folketingsvalg er overstået, er det tid til at skabe et helt ny paradigme for transportsektoren.

Et paradigme, der forener samfundets behov for fragt og transport. Et paradigme, hvor stærke politiske visioner udvikles, og handling effektueres i et tæt samarbejde mellem politikere og transportbranchen.

De seneste års turbulens i forsyningskæderne har sikret logistik en rolle som strategisk disciplin. Og betydningen af effektive logistik- og forsyningskæder kan ikke undervurderes.

Den erkendelse skal veksles til politisk forståelse for nødvendigheden af, at vi udnytter den tilstedeværende transportkapacitet bedre.

Hvis vi skal udnytte kapaciteten i transporten og følge med det behov for transport, som vores økonomi og hverdag hviler på, så bliver vi også nødt til som samfund at forholde os til den massive mangel på arbejdskraft, som transportområdet oplever.

Den levestandard og forsyningssikkerhed, vi ønsker os i Europa, og som er en forudsætning for en stabil økonomi, afhænger fuldstændig af, at vi også gør det nemt at tiltrække langturschauffører.

Første prioritet er selvfølgelig at rekruttere fra nærtliggende lande, men vi kommer ikke uden om, at vi har brug chauffører fra både hele Europa og lande uden for Europa.

I hele EU er der i dag mellem 300.000 og 400.000 chauffører fra tredjelande, og alligevel mangler der chauffører. Hvis ikke chaufførerne fra tredjelande hver dag gjorde en kæmpe indsats, ville forsyningssikkerheden for alvor være udfordret og de negative konsekvenser for inflationen mere alvorlige, end dem vi ser i dag, og som jo er alvorlige nok.

Men vi skal gøre mere end det.

Vi skal også erkende, at de er en uundværlig del af vores økonomi, og derfor sikre, at de har ordentlige arbejdsvilkår, når de i en periode har deres levebrød i Europa.

Vi må og skal i det hele taget skabe bedre vilkår for langturschauffører i Europa. Det kræver statslige investeringer i ordentlige rastepladser. For særligt i forhold til parkering er det desværre tydeligt, at der ikke bliver taget tilstrækkelig højde for, hvordan langturschauffører får ordentlige vilkår.

Det er bestemt ikke et ønskescenarie, men hvis det bliver nødvendigt at genåbne infrastrukturaftalen fra sidste år, så bør et nyt afsnit om vilkår for chauffører finde vej.

I Danmark må man maksimalt holde 25 timer på en dansk rasteplads, men de lovpligtige hvil for chaufførerne er på 45 timer. Det vidner om, at der ikke bliver taget ansvar for en infrastruktur, der kan understøtte de behov, vi som samfund har for transport og forsyningssikkerhed.

Alle relevante parter i Danmark og i hele EU skal tage et fælles ansvar for vilkårene for chaufførerne. Vi skal have en infrastruktur, der understøtter chaufførernes vilkår. Ellers vil transporten både nu og i fremtiden være en flaskehals for udviklingen i Europa. En sådan flaskehals kommer med en faktura. Den faktura kommer vi alle til at betale.

For at se det nye samlede transportparadigme folde sig ud skal branchen også række ud. Ordentlighed og stolthed er de redskaber, som både skal sikre transportens primære funktion og løse tilhørende samfundsmæssige opgaver som eksempelvis at mindske klimapåvirkningen.

Der er et stykke vej til, det nye transportparadigme er en realitet, men når ”logistikregning” bliver et begreb i grundskolen på linje med ”købmandsregning”, så er vi ved at være der.

Til det sker, vil vi fokusere kræfterne på dels af ”levere varen”, dels at et kommende regeringsgrundlag afspejler transportens betydning.

Ny debatserie ser på transportsektorens vigtigste ønsker til valgkampen

Debat: Ny regering bør tage vognmandsbranchens situation mere alvorligt

Debat: Dansk Infrastruktur efterlyser dansk strategi for råstoffer

Debat: Brug for nyt klimavalg – nu med fokus på transporten

Debat: Ro om afgifterne er afgørende for grøn omstilling

Debat: Elbiler ”udgør på ingen måde en fuld løsning” på klimaudfordringer

Debat: Danske Havne vil have genåbnet infrastrukturaftale

Debat: Hold fast i infrastrukturplanen og de grønne løsninger