MobilityWatch

DSV-rival: Normalisering af fragtmarkedet ligger et stykke væk

Topchef for Kuehne + Nagel melder fortsat om økonomisk lyse udsigter for speditørfirmaer.

Foto: Arnd Wiegmann/Reuters/Ritzau Scanpix

Der er endnu ikke udsigt til en fuldstændig normalisering af sø- og luftfragtmarkedet.

Det siger topchef i Kuehne + Nagel, Stefan Paul, i et interview med Bloomberg.

DSV-konkurrenten melder i interviewet om økonomisk lyse udsigter for speditørfirmaer, der hjælper kunderne med at navigere i de pressede transportmarkeder. For selv om tingene glider lettere, så er forsyningskæderne fortsat pressede flere steder.

Derfor er boomet i fragtmarkedet heller ikke et overstået kapitel, mener Stefan Paul.

”Inden for luftfragt er det er i hvert fald overhovedet ikke tilfældet. Og det er det heller ikke inden for søfragt. Samlet set tror jeg selvfølgelig ikke, at rateniveauerne vil være så høje som i 2021 og 2022, men gennemsnittet vil være højere end inden pandemien,” vurderer Stefan Paul over for Bloomberg.

Han peger på, at selv om kunderne i øjeblikket mærker, at transportmarkederne bløder op, så er forstyrrelserne ikke overstået.

Det skyldes en lang række faktorer, der endnu ikke er helt løst. Der mangler eksempelvis stadig havnekapacitet, der er mangel på chauffører rundt omkring, og containerne står de forkerte steder.

Så udfordringerne på transportmarkeder er ikke ovre endnu, og vil ikke være det på det korte bane, er budskabet fra Kuehne + Nagel-chefen.

DHL-topchef om grønt samarbejde mellem store konkurrenter: ”Det er en udfordring”

Mere fra MobilityWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MobilityWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs