Nordisk forvalter klar med milliardstor infrastrukturfond

Infrastrukturforvalteren Infranode lukker sin anden fond og det med et beløb, der er et pænt stykke over målet og markant større end forvalterens første fond.
Infranode har bl.a. tidligere investeret i havneselskabet Yilport | Foto: Yilport PR
Infranode har bl.a. tidligere investeret i havneselskabet Yilport | Foto: Yilport PR

Infrastrukturforvalteren Infranode har fået kapitaltilsagn til en ny fond fra en række store investorer på over 1,2 mia. euro, svarende til små 9 mia. kr.

Det er noget mere end målet om tilsagn på 1 mia. euro, skriver selskabet i en pressemeddelelse, hvor det også fremgår, at beløbet således er mere end dobbelt så stort som forvalterens første fond fra 2017, Infranode 1, der lukkede ved loftet på 4,45 mia. svenske kr., svarende til ca. 3,25 mia. danske kr.

“Infranode har været en pioner inden for investeringer i bæredygtig infrastruktur i Norden lige siden dens grundlæggelse i 2014. Den enorme interesse for Infranode II fra investorernes side reflekterer vores fortsatte forpligtelse til at være en katalysator i overgangen til et mere bæredygtigt nordisk samfund. Markedet er meget stærkt, en situation vi forventer vil fortsætte i en overskuelig fremtid,” udtaler Christian Doglia, stiftende partner og adm. direktør i Infranode.

Opret et gratis prøveabonnement på MobilityWatch her

Fondene fokuserer på forskellige typer infrastrukturinvesteringer, herunder i energi, men f.eks. har den første fond også skudt penge i Yilport Sweden, som operatør af Sveriges tredjestørste containerhavn.

I alt 19 langsigtede investorer har forpligtet sig til den nye fond, herunder det svenske forsikringsselskab Folksam, Finlands største pensionsudbyder Keva samt Norges største pensionsudbyder Storebrand.

Største ETF på transportområdet skifter væk fra verdens ældste indeks 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også