MobilityWatch

Formænd opfordrer politikerne til at undersøge mulighed for ny sjællandsk motorvej

På Sjælland drømmes om en ny motorvejsforbindelse. Det vil sætte skub i både arbejdspladser og økonomi samt reducere rejsetiden bag rattet, lyder det i indlæg fra bl.a. regionsrådsformand.

Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix

Regionsrådsformand for Region Sjælland, Heino Knudsen (S), og formand for Komitéen for Den Sjællandske Tværforbindelse, Mads Elming, krydser i øjeblikket fingre for, at Folketingets partier undersøger muligheden for en sjællandsk tværforbindelse, når de forhandler de næste 10-15 års infrastrukturplan i disse dage.

Det skriver de i et debatindlæg i Altinget.

Helt konkret omfatter forbindelsen en motorvej fra Rønnede på Sydsjælland til Kalundborg på Vestsjælland, som går igennem Næstved og Slagelse. Den skal strække sig 70 km., og med en fartgrænse på 130 km/t mener Komitéen for Den Sjællandske Tværforbindelse gennem en analyse at vide, at man kan spare 47 minutter sammenlignet med turen i dag.

Udover en kortere rejsetid, skriver Heino Knudsen og Mads Elming på baggrund af analysen, at industri- og transporterhvervene kan se frem til 1.600 nye arbejdspladser, og den øgede produktivitet er regnet ud til årligt at udgøre 3,4 mia. kr.

De foreslår, at Den Sjællandske Tværforbindelse passende kan lægges færdig i tide til åbningsfesten for den nye Femern-forbindelse i 2029.

Regeringen går efter at lande en infrastrukturaftale i weekenden.

SF kræver en ny midtjysk jernbane for at gå med i aftale om fremtidens trafik

Partier står stejlt i forhandlinger: Enhedslisten vil splitte infrastrukturplan op

Regeringen går efter aftale om infrastrukturplan i weekenden 

Mere fra MobilityWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MobilityWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs