Dansk entreprenør skal bygge ny ringvejsbro over Gudenåen

Den danske entreprenørvirksomhed MT Højgaard har vundet opgaven med at opføre en 420 meter lang bro for Silkeborg Kommune.
Visualisering af den nye ringvejsbro over Gudenåen | Foto: MT Højgaard Danmark / PR
Visualisering af den nye ringvejsbro over Gudenåen | Foto: MT Højgaard Danmark / PR

MT Højgaard Danmark skal opføre en ny ringvejsbro, der skal løbe over Gudenåen, og som skal give bedre plads til dyre- og planteliv.

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse om opgaven, der er vundet hos Silkeborg Kommune.

Baggrunden for opførelsen er, at den nuværende ringvejsbro over Gudenåen ved Silkeborg skal skiftes ud, da den udgør en "barriere for planter og dyr, som lever i området," lyder det.

Den nye bro bliver med  sine 420 meter ca. 360 meter længere end den gamle ringvejsbro. Projektet, der opføres i totalentreprise med Rambøll som rådgiver, har en anlægssum på ca. 110 mio. kr., fremgår det af meddelelsen.

Opret et gratis prøveabonnement på MobilityWatch her

"MT Højgaard Danmark har en stærk tradition med at bygge broer. Ringvejsbroen er næsten en tro kopi af de to motorvejsbroer, som MT Højgaard Danmark har bygget i 2011-14 lige ved siden af. Så vi kender området, og vi ved, hvad der skal laves. Vi er glade og stolte over at få mulighed for at lave sådan et smukt "hattrick"," udtaler afdelingsdirektør Henrik Olesen fra MT Højgaard Danmark.

Statslig bevilling

Den nye bro bliver iøvrigt hævet op i niveau med den eksisterende motorvejsbro og vil være finansieret af en statslig bevilling fra Vejdirektoratet. Bevillingen skyldes netop, at der skal skabes bedre plads til naturen langs Gudenåens bredder.

"Det har været vigtigt for Silkeborg Kommune at understøtte og forbedre den natur, der er i området i forvejen, samtidig med at vi løser udfordringen med dyrenes passage under ringvejsbroen. Natur og miljø er højt prioriteret i kommunen, hvilket også skal afspejle sig i vores projekter," udtaler projektleder Bente Rands Mortensen fra afdelingen Vej og Trafik i Silkeborg Kommune i meddelelsen.

Det nævnes desuden, at der både i designet og i byggeprocessen vil være fokus på bæredygtighed, hvilket har været et vigtigt kriterie i tildelingen af projektet til MT Højgaard Danmark. Selskabet vil f.eks. arbejde med at bevare træer i området under byggeprocessen, ligesom alt el brugt på projektet bliver indkøbt som "grøn strøm".

Foruden selve broen omfatter projektet også omlægning af ca. 260 meter af Østre Ringvej på den sydlige side af broen og ca. 100 m. på den nordlige side af broen. Samtidig skal MT Højgaard stå for nedrivning af den gamle bro og omlægning af stiforbindelser til de bløde trafikanter.

Anlægsarbejdet går i gang i starten af august i år, og broen skal efter planen stå færdig i efteråret 2023.

Broprojekter var med til at løfte bundlinjen hos kranfirma i 2020

Professor: Trafikmilliarder hjælper os ikke til at nå grønt mål

Støtte til dybere sejlrender afvist: Minister peger på andre gaver til havnene

Ny infrastrukturaftale møder kritik på Frederiksberg 

Planer for transformerstation ved Femern-tunnelen skudt i gang med udbud 

Infrastrukturplan kan gøre Danfoss-drøm til virkelighed

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også