MobilityWatch

Slagsmål om statsstøtte trækker ud og medfører konsekvenser for Øresundsbroen

Coronakrisen har udskudt afklaring på strid om ulovlig statsstøtte til Øresundsbroen. Statsligt selskab bag broen er nu tvunget til at optage dyrere lån på markedsvilkår - også selv om staten stadig hænger på risikoen. MobilityWatch opruller sagen, som ikke har udsigt til at blive løst i år.

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

I årevis har der foregået et juridisk slagsmål mellem de færger, der sejler mellem Danmark og Sverige, og Øresundsbroen, som er ejet fælles af den danske og svenske stat.

Ejeren bag færgerne - tidligere Scandlines Øresund, men i dag rederiet Forsea - har længe været utilfreds med finansieringsmodellen for Øresundsforbindelsen og de garantier, som den danske og den svenske stat giver selskabet bag broen, også kendt som Øresundsbro Konsortiet.

Den såkaldte statsgarantimodel har således medført, at selskabet bag Øresundsbroen har kunnet låne penge på samme fordelagtige vilkår som staten, der har garanteret for økonomien i Øresundsforbindelsen, indtil lånene er betalt tilbage.

Det har rederiet ment var lig med ulovlig statsstøtte og en forvridning af konkurrencen i forhold til færgeoverfarten mellem Helsingør og Helsingborg, og derfor klagede selskabet for mange år siden til EU-kommissionen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Paul Mayall/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Paul Mayall/AP/Ritzau Scanpix
 

Tilbage i 2014 afviste EU-kommissionen dog klagen, men rederiet tog sagen videre til EU-retten.

Den fastslog i 2018, at Kommissionen begik en række proceduremæssige fejl, idet den skulle have indledt en såkaldt "formel undersøgelsesprocedure" i sagen. Dommen sagde til gengæld ikke noget om, hvorvidt statsstøtten var ulovlig eller ej, men ikke desto mindre annullerede EU-retten Kommissionens afgørelse fra 2014.

I 2019 igangsatte EU-kommissionen så en formel undersøgelsesprocedure, som egentlig skulle være afsluttet i 2020, men som på grund af coronakrisen stadig ikke er færdiggjort.

Syvcifrede ekstraudgifter

Mens processen kører, må Øresundsbroen ikke bruge statsgarantimodellen, men er i stedet henvist til at låne på markedsvilkår.

Derfor har Øresundsbro Konsortiet været nødt til at få foretaget en kreditvurdering hos ratingbureauet Standard & Poor's for at kunne refinansiere sig. Den endte i 2020 med en rating på AA+, hvilket er det næsthøjeste niveau, mod tidligere AAA, som er toppen.

I 2020-årsregnskabet for Øresundsbroen lyder det, at ratingen er "meget tilfredsstillende", men det ændrer ikke på, at der stadig er en meromkostning for selskabet set i forhold til tidligere.

Selskabet vurderer selv, at der er tale om en merrente på i omegnen af 0,25 pct. Det lyder måske ikke af meget og måske slet ikke, når man tænker på, at selskabet kan låne i et forvejen historisk lavt rentemiljø. Men når Øresundsbro Konsortiet i finansieringsrunden i 2020 lånte for lidt over 3,7 mia. danske kr., bliver de 0,25 pct. alligevel til ca. 10 mio. kr. om året - en ekstraudgift, som altså ellers ikke ville have været nødvendig. Dertil må der antages at være omkostninger til kreditvurderingen og udgifter til de banker, som har hjulpet med refinansieringen, som tæller Danske Bank, Nordea, SEB og Swedbank.

Afhængigt af hvornår der kommer en afgørelse i sagen, kan der også skulle ske yderligere refinasiering på markedsvilkår af gælden, som ved udgangen af året var på samlet ca. 10 mia. kr.

Alene i 2021 er der et refinansieringsbehov på minimum 1,1 mia. kr.

Hæfter alligevel

EU-tvisten har også betydet, at Øresundsbro Konsortiet siden 2019 har indstillet udbyttebetalingen til den danske og svenske stat.

Og selv om den danske og svenske stat ikke må give lånegarantier under den verserende EU-sag, hænger de pudsigt nok stadig på risikoen. Det fremgår af et aktstykke fra transportminister Benny Engelbrecht (S) til Folketingets Finansudvalg sidste efterår.

Her lyder, at det selv om det nye låneprogram "udtrykkeligt fastslår, at der er tale om ugaranterede lån," så medfører en særlig paragraf - § 11 i lov nr. 588 af 24. juni 2005 om Sund og Bælt Holding A/S - at staten reelt set alligevel garanterer for Øresundsbro Konsortiets lån og øvrige finansielle forpligtelser.

Kort sagt vil staten altså skulle hæfte over for långiverne, hvis selskabet bag Øresundsbroen ikke kan betale renter og afdrag. Den situation vil alene opstå, hvis selskabet bag broen skulle gå konkurs, hvilket ministeren bemærker næppe er sandsynligt. Alligevel påpeger han:

"Det følger dog heraf, at Konsortiet i låneprogrammet betaler en merrente på 0,25-0,35 pct. p.a. i en situation, hvor staten principielt set stadig garanterer for lånene."

Siden har Øresundsbro Konsortiet altså selv vurderet merrenten som værende på 0,25 pct.

Ingen afklaring i år

Selv om de statslige aktører hele tiden har kæmpet mod anklagen fra rederiet - og altså indtil videre har haft opbakning fra EU-Kommissionen - er vurderingen, at sagen alligevel kan komme til at koste selskabet.

"Det ikke kan afvises, at denne sag vil føre til en vis tilbagebetaling af tidligere modtaget støtte i form af garantier mv. Det er ikke muligt at kvantificere denne usikkerhed," lød det i Øresundsbro Konsortiets årsrapport for 2020.

Her nævnes det også, at udfaldet af sagen kan få betydning for tilbagebetalingstiden for broen. Forventningen er pt., at broen skal være tilbagebetalt i 2050.

I Danmark er det det statslige infrastrukturselskab Sund & Bælt, der varetager statens ejerandel af broen. I selskabets nylige halvårsrapport fremgår det, at man endnu ikke ved, hvornår der foreligger en afgørelse fra EU-kommissionen i sagen.

MobilityWatch har spurgt EU-kommissionen, hvornår man regner med, at undersøgelsesprocessen er færdig, men her lyder det kort fra en talsmand:

"Kommissionens undersøgelsen er i gang. Vi kan ikke forudsige timingen eller resultatet."

MobilityWatch har også spurgt færgeselskabet Forsea, hvornår man forventer en afslutning på sagen.

Her oplyser adm. direktør, Kristian Durhuus, at man ikke ønsker at kommentere sagen. Alligevel fortæller han, at selskabet har fået at vide af EU-kommissionen, at der ikke sker noget på denne side af årsskiftet.

Dermed er der udsigt til, at den allerede langvarige tvist mellem færgerne og Øresundsbroen fortsætter noget tid endnu.

Sund & Bælt spår overskud i den lave ende af tidligere forventninger 

Øresundsbroen står foran nye rejsemønstre og indtægtsniveauer 

Chef for Øresundsbroen kritiserer Danmark og Sverige for ulige rejserestriktioner 

Rederiet Forsea er tilfreds trods milliardaftale uden støtte til udenrigsfærger  

Mere fra MobilityWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MobilityWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs