MobilityWatch

Grønt mål på 2 pct. i 2030: Banedanmark går "forsigtigt" til værks i egen jagt på CO2-reduktion

Kun 2 pct. har Banedanmark planer om at reducere sin direkte CO2-udledning med i 2030. Det er "lidt forsigtigt" sat, indrømmer infrastrukturdirektøren, men hun mener samtidig ikke, at teknologien muliggør en større CO2-besparelse hos selskabet lige nu.

Banedanmarks maskiner til reparation og vedligehold af Danmarks jernbaneskinner kører på diesel, og det er ifølge selskabets infrastrukturdirektør, meget svært at finde et alternativ til det drivmiddel. | Foto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix

Da Banedanmark tilbage i august udgav en klimaplan, var det med et løfte om, at jernbaneselskabet vil beskære sin samlede CO2-udledning med 20-30 pct. inden 2030 – samme år, hvor Danmark ifølge klimaloven er forpligtet til at have reduceret sin CO2-udledning med 70 pct.

Ser man videre ned i Banedanmarks klimaplan, står det klart, at selskabet kun har planlagt en CO2-besparelse på 2 pct. i 2030 på de poster, som selskabet selv er direkte herre over – det som betegnes som direkte udledninger eller scope 1. Resten skal komme fra såkaldt indirekte udledning.

"Ja, der har vi nok været lidt forsigtige," lyder det fra infrastrukturdirektør i Banedanmark, Randi Skogstad.

Der er dog samtidig også en grund til, at man ikke har turde satse på en yderligere direkte CO2-reduktion hos det statsejede jernbaneselskab, fortæller hun til MobilityWatch.

Størstedelen af Banedanmarks egen CO2-besparelse skal nemlig hentes gennem en omstilling af selskabets dieseldrevne vognflåde – som både tæller personbiler og køretøjer på skinnerne – og det kan ifølge infrastrukturdirektøren være lettere sagt end gjort.

Teknologien skal følge med

Ifølge Randi Skogstad skal problemet deles op i to.

I første omgang er der de maskiner, som bruges ude på skinnerne til eksempelvis reparation og vedligehold. I gennemsnit har disse køretøjer en levetid på 30-40 år, og derfor "er der ikke tale om køretøjer, man bare lige skifter ud," siger hun.

Samtidig er teknologien ikke rigtig på plads i dag til grøn omstilling af den type køretøjer, fortæller Randi Skogstad.

”Der findes efterhånden noget på markedet, som er hybrid – både kører på batteri og diesel – og man kan også mærke, at markedet er i en proces og ser på, om teknologien kan drives af fossilfri drivmidler. Men det er ikke en omstilling, vi kan nå at gøre så meget ved inden for tidshorisonten,” siger Randi Skogstad til MobilityWatch.

Det er lige meget, hvor mange penge der bliver smidt efter et dårligt valg. Det bliver det jo ikke bedre af.

Randi Skogsted, infrastrukturdirektør ved Banedanmark

Den anden del handler om Banedanmarks flåde af vare- og personbiler.

Her råder selskabet i dag over 318 varebiler, 3 lastbiler og 82 personbiler, og her er Banedanmark særligt fokuseret på at omstille personbilerne til el, fortæller infrastrukturdirektøren. Derfor er det besluttet, at Banedanmark fremover kun køber eldrevne personbiler.

Banedanmark oplyser til MobilityWatch, at 15 ud af selskabets 82 personbiler i dag er drevet på el.

”Udskiftningen af personbilerne er i gang, men der, hvor vi så ikke er i gang endnu, det er ved vores varebiler. Her handler det om at ramme det rigtige teknologispring, for det går jo ikke, at når vores medarbejdere er på vej ud for at rette en sikringsfejl, at de så går i stå undervejs, fordi varebilen løber tør for strøm,” siger Randi Skogstad.

Udover teknologiens rækkevidde er den tilgængelige ladeinfrastruktur også vigtig for udskiftningen af Banedanmarks bilpark. Her er Banedanmark godt i gang med at etablere ladestandere på selskabets egne store mødesteder, fortæller Randi Skogstad, men den offentligt tilgængelige ladeinfrastruktur skal også følge med.

”Sådan som jeg oplever markedet og udviklingen lige nu, så sker der rigtig, rigtig meget. Det kan derfor også være, at om to år er den offentlige ladeinfrastruktur så udbredt, at vi kan tage en stor bid og udskifte en stor del af vores varebiler også – hvis i øvrigt markedet og teknologien er fuldt med, og vi kan få nogle biler med lang rækkevidde,” siger Randi Skogstad.

Fuld elektrificering koster ekstra

Det fremgår af Banedanmarks klimaplan, at CO2-besparelserne kan hentes inden for selskabets nuværende budget.

Men hvis Banedanmark får tilført 65 mio. kr. mere, vil selskabet få mulighed for at omstille hele bilparken – inkl. vare- og lastbiler – til el med det samme.

Men ifølge Randi Skogstad handler det ikke kun om penge, hvis selskabet skal lande en større reduktion på scope 1 i 2030 end 2 pct. Der er nemlig også brug for, at teknologiudviklingen tager et spring, så Banedanmark ikke kommer til at satse på en forkert teknologi.

Jeg tror, vi kommer til at se mere på CO2-besparelsen scope 1, end vi turde at skrive dengang. Men på maskindelen, der kan jeg tilgengæld ikke love noget, for det har bare en meget længere investeringshorisont end biler og varebiler.

Randi Skogsted, infrastrukturdirektør ved Banedanmark

”Det er lige meget, hvor mange penge der bliver smidt efter et dårligt valg. Det bliver det jo ikke bedre af,” siger Randi Skogstad.

Derfor har Banedanmark heller ikke anmodet Transportministeriet om yderligere midler til grøn omstilling, fortæller Randi Skogstad.

”Det er lige så meget for at synliggøre, at det selvfølgelig har nogle omkostninger, hvorimod at når vi udskifter løbende – når vi alligevel skal reinvestere, og markedet også er klar til det – så er det en langt billigere model for samfundet,” siger Randi Skogstad.

”Så det er ikke let, og om alt i tilvalget bliver og koster så meget, som vi troede for et år side, da vi skrev det, det kan jeg da godt være i tvivl om nu. Jeg tror, vi kommer til at se mere på CO2-besparelsen i scope 1, end vi turde at skrive dengang. Men på maskindelen kan jeg til gengæld ikke love noget, for det har bare en meget længere investeringshorisont end biler og varebiler.”

Enhedslisten-ordfører bekymret over Banedanmarks "dobbeltrolle" – transportminister afviser

Banedanmark og Transportministeriet får kritik for mangelfuld ressourcehåndtering

Banedanmark indgår rammeaftale med Bravida 

Mere fra MobilityWatch

Læs også

Relaterede