
MT Højgaard har indgået en betinget aftale om sælge de resterende aktiviteter i forretningsenheden Ajos, og i den forbindelse nedjusteres de finansielle forventninger til året.
Det fremgår af en meddelelse fra selskabet mandag.
MT Højgaard ser nu en omsætning i niveauet 7 mia. kr. mod tidligere 7,1 mia. kr. Samtidig sænkes forventningerne til driftsresultatet før særlige poster og afskrivninger til 175 mio. kr. fra tidligere 185 mio. kr.
Salget ventes at blive gennemført i 2021, men er betinget af de "sædvanlige" forhold, der gør sig gældende for at lukke en aftale, skriver MT Højgaard i meddelelsen. Ajos vil indgå i regnskabet for 2021 som ophørende aktiviteter.
"Vi har gennemført flere frasalg i Ajos og glæder os over, at vi nu også har fundet den rette ejer til udlejningsaktiviteterne i pavillonforretningen, der ikke ligger inden for MT Højgaard Holding-koncernens strategiske fokusområde," siger administerende direktør Morten Hansen i meddelelsen.
Køberen er Adapteo, der overtager selskabet for 325 mio. kr. Prisen kan justeres efter fire år med afsæt i en earn-out-aftale, lyder det i meddelelsen.
Salget indebærer fire medarbejdere, der holder til i Købe og Vejle, samt alt materiel og 1100 pavilloner.
Aktien faldt mandag 2,2 pct. til 221 kr.
Projektmagere i Aalborg ser lokale gevinster og stort eksportpotentiale i førerløs færge
Spansk entreprenør afviser ansvar for forsinkelse af Odense Letbane