MobilityWatch

Medie: Billund Lufthavn vil hæve huslejepriser med 1000 pct.

En række biludlejningsfirmaer er stærkt utilfredse med, at Billund Lufthavn vil skrue massivt op for huslejepriser.

Foto: Joachim Ladefoged/Ritzau Scanpix

Igennem mere end et år har Billund Lufthavn forhandlet med en stribe biludlejningsselskaber i lufthavnen og stillet krav om huslejestigninger på 1000 pct.

Det skriver Ekstra Bladet, der samtidig fortæller, at huslejestigningerne, som der ikke nævnes konkrete tal på, er efter, at biludlejningsselskaberne har forhandlet prisen ned.

Tirsdag afholdte selskaberne Sixt, Hertz, Europcar, Avis og Alamo møde med lufthavnen, og hvor udlejningsselskaberne efterfølgende mener, at forhandlingerne er brudt sammen.

Opret et gratis prøveabonnement på MobilityWatch her

"Vi har oplevet en ensidig og urealistisk tilgang til vores betalingsevne og en manglende imødekommenhed fra Billund Lufthavn under forhandlingerne," lyder kritikken fra virksomhederne ifølge Ekstra Bladet, som har fået oplysninger om sagen fra en skrivelse, som virksomheden Sixt har udformet på baggrund af mødet og givet Ekstra Bladet indsigt i.

Biludlejningsselskaberne skulle være blevet opsagt af Billund Lufthavn pr. 1. juni 2022, og nu arbejder de istedet på at samle sig i et såkaldt carrental center i nærheden af lufthavnen, hvor lufthavnen ikke bliver udlejere.

Billund Lufthavn oplyser, at man ikke mener, at forhandlingerne med biludlejningsselskaberne er brudt sammen, hvorfor man ikke vil udtale sig:

"Dialogen med udlejningsfirmaerne er stadig igangværende. Derfor vil vi ikke kommentere noget, der ikke er afsluttet, og som skal foregå direkte med dem," lyder det i et skriftligt svar fra lufthavnen.

SAS skruer ned for trafik frem til vinterferien 

Heathrow: Mindst 600.000 passagerer aflyste rejseplaner i december 

Mere fra MobilityWatch

Chef i DSB Ejendomsudvikling stopper pludseligt i sit "drømmejob"

Et pludseligt brud med DSB Ejendomsudvikling betyder, at Christian Melgaard må vinke farvel til sit "drømmejob." Trods ærgrelse over at skulle forlade det historiske udviklingsprojekt Jernbanebyen tager han situationen "ret afslappet" og afviser samtidig over for EjendomsWatch, at han skulle være vanskelig at arbejde sammen med.

Læs også

Relaterede