MobilityWatch

Frygt for global recession tynger fortsat oliepriser

Frygten for global recession hænger fortsat over oliemarkedet, hvor priserne ligger lavere onsdag morgen.

Foto: Sven Hoppe/AP/Ritzau Scanpix

Oliepriserne ligger onsdag morgen lavere end niveauet ved dansk børslukketid tirsdag efter det kraftige fald tidligere på dagen tirsdag.

Fortsat bekymring for udbudsbegrænsninger og frygten for en global recession hænger stadig over oliemarkedet.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 103,98 dollar mod 105,26 dollar tirsdag eftermiddag. Tidligere tirsdag var Brent-prisen oppe på 114,75 dollar, før en voldsom nedtur satte ind.

Den amerikanske WTI-olie handles onsdag morgen endvidere i 100,08 dollar mod 101,27 dollar tirsdag kl. 17 - og 111,45 dollar tirsdag morgen.

Den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs har noteret, at det globale olieforbrug overstiger den globale forsyning, og derfor nærmer olielagrene sig kritisk lave niveauer.

Samtidig advarer finanskoncernen Citigroup om, at oliepriserne kan falde under de 70 dollar per tønde i den nærmeste fremtid.

Det er tydeligt, at oliemarkedet påbegynder årets tredje kvartal på et volatilt grundlag, skriver Bloomberg News.

Ifølge Wayne Gordon, der er råvarestrateg hos UBS Wealth Management, vil priserne dog stige igen, når først der er faldet ro på markedet.

”Priserne vil stige, når først vi kommer forbi denne korte og intense periode med risk-off . Vi har set en række problemer (på udbudssiden, red) i Nordafrika, vi har set OPEC potentielt ramme under bestemte produktionsmål. Efterspørgselssiden fortsætter med at være robust, hvis den endda ikke forbedres,” siger han til Bloomberg News.

Særligt i Kina er der tegn på et stigende forbrug, da landet kommer ud af strenge nedlukninger under covid-19, der har ramt efterspørgslen hårdt.

Kinas samlede forbrug af benzin og diesel var i sidste måned på omtrent 90 pct. af niveauet i juni 2019, skriver Bloomberg News.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld onsdag morgen 1768,49 dollar mod 1767,62 dollar tirsdag eftermiddag.

Bilbranche ser justeret afgiftsaftale som ”acceptabel nålestiksmanøvre”

Opposition kalder ny lastbilafgift ”helt på månen”: V forudser opgør efter næste valg

Grøn skattereform kan give dyrere indenrigsfly på den korte bane

Mere fra MobilityWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MobilityWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs