Lars Thuesen overtager Apollo-flyselskab

Rigmanden Lars Thuesen overtager det svenske charterflyselskab Novair.
Det svenske charterflyselskab Novair er blevet købt af Lars Thuesen | Foto: Markus Mainka/AP/Ritzau Scanpix
Det svenske charterflyselskab Novair er blevet købt af Lars Thuesen | Foto: Markus Mainka/AP/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Det svenske charterflyselskab Novair (Nova Airlines AB), der hidtil har fungeret som inhouse-flyselskab for Apollo Rejser, er blevet solgt.

Det skriver branchesitet Check-In.

Køberen er den danske finansmand Lars Thuesen, der i forvejen ejer charterflyselskabet Jettime og samtidig også har en beskeden ejerandel på 3,86 pct. i airBaltic.

"Jeg køber et veldrevet flyselskab med base i Sverige, som har fløjet Apollos kunder på ferie i 20 år og sammen med Jettimes cirka 500.000 ferierejsende årligt - før corona - fra primært Danmark og Finland, så er de to selskaber tilsammen fundamentet for en kritisk størrelse og en platform at vækste ud fra i hele Norden," siger Lars Thuesen

Lars Thuesen har ifølge Check-In placeret sin nye investering i et selskab, der hedder Jet Nordic Group efter en nylig navneændring fra Dutch Travel Partners.

"Dermed kan konturerne tegne sig til et nyt uafhængigt, nordisk charterflyselskab, hvis det på sigt bliver muligt at sammenlægge aktiviteterne i de to flyselskaber, som Lars Thuesen fremover vil kontrollere," skriver branchesitet.

Novair råder over to leasede Airbus A321neo og kan årligt transportere cirka 240.000 Apollo-gæster.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også