Airbus køber helikopterkonkurrent
Købet skal styrke blandt andet Airbus på området for vedligeholdelse og reparation.

af ritzau finans
Den franske flyproducent Airbus har tirsdag indgået en aftale om at overtage helikopterreparatøren ZF Luftfahrttechnik for et ikke oplyst beløb.
Det skriver Bloomberg News.
ZF vil blive lagt sammen med Airbus' egen helikopterforretning, som ganske behændigt hedder "Airbus Helicopters".
Købet skal styrke blandt andet Airbus på området for vedligeholdelse og reparation.
ZF Luftfahrttechnik havde sidste år en omsætning på 85,3 mio. euro og beskæftigede 370 ansatte.