Kinesisk samkørselskoncern konkurrence-granskes lige før USA-notering

De kinesiske konkurrencemyndigheder har ifølge velinformerede kilder indledt en undersøgelse af samkørselskoncernen Didi Chuxing. Granskningen kommer lige inden at koncernen skubber på for at blive børsnoteret i USA i en af de største introduktioner i år.
Undersøgelsen er den seneste i en omfattende granskning af de kinesiske "platformsfirmaer", hvor blandt andet Alibaba Group og Tencent Holdings allerede er under beskydning fra myndighederne.
Opret et gratis prøveabonnement på MobilityWatch her
State Administration for Market Regulation (SAMR), der er det officielle navn for det kinesiske konkurrencetilsyn, undersøger, om Didi har anvendt en konkurrencepraksis, der presser mindre rivaler ud på urimelig vilkår.
Tilsynet undersøger også, om den prisfastsættelsesmekanisme, der anvendes af Didis kernevirksomhed, er gennemsigtig nok.
I koncernens prospekt, der blev offentliggjort i sidste uge, afslørede Didi, at de og mere end 30 andre kinesiske internetfirmaer har mødtes med tilsynsmyndigheder inklusiv SAMR i april, hvor der blev pålagt virksomhederne at foretage en "selvinspektion" og indsende "overholdelsesforpligtelser".
Sort bundlinje ligger flere år ude i fremtiden for dansk delebilstjeneste