Fly med 28 om bord forsvinder på russisk halvø i Sibirien

Det frygtes, at fly er styrtet ned på Kamtjatka-halvøen grundet dårligt vejr, da det forsøgte at lande.
Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Et russisk fly med 28 mennesker om bord er forsvundet på Kamtjatka-halvøen i Ruslands fjerntliggende østlige del.

Det oplyser et russisk ministerium tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Flyet er af typen AN-26.

"Et AN-26-fly er forsvundet fra radaren. Vi forsøger at finde ud af, hvad der skete," siger en talsmand fra ministeriet ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.

Opret et gratis prøveabonnement på MobilityWatch her

Flyet mistede angiveligt kontakten til kontroltårnet, da det forsøgte at lande.

Ifølge ministeriet er der 22 passagerer om bord, herunder et barn. Derudover er seks besætningsmedlemmer.

Rednings- og eftersøgningsmandskab er på vej mod området, oplyser ministeriet.

Flyet frygtes at være styrtet ned som følge af dårligt vejr i nærheden af landsbyen Palana, som det havde kurs mod, skriver det russiske medie Life ifølge nyhedsbureauet NTB.

Kamtjatka er en stor russisk halvø i den nordøstlige del af Sibirien. Halvøen er omgivet af Det Okhotske Hav mod vest og Beringshavet og Stillehavet mod øst.

Rusland var en gang berygtet for flystyrt. Men landet har forbedret flysikkerheden over de seneste år, skriver nyhedsbureauet AFP.

Det sker dog fortsat, at flyene ikke bliver ordentligt tilset, ligesom at sikkerhedsstandarderne ikke er i top. Og landet har oplevet flere dødelige ulykker de seneste år.

Den seneste store flyulykke i Rusland fandt sted i maj 2019. Her styrtede et fly Moskva, hvilket kostede 41 mennesker livet.

Ingen penge til dansk luftfart: Alligevel ser branchen positivt på ny infrastrukturaftale

Dansk vandflyverfirma banket tilbage i coronaår 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også