Norwegian fordobler næsten antallet af passagerer i juli

Norwegians trafiktal for juli viser en fortsat øgning i antallet af passagerer.
Foto: Kalousek Rostislav/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Kalousek Rostislav/AP/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

I juli fløj 695.830 passagerer med Norwegian, næsten dobbelt så mange som i samme måned sidste år.

Sammenlignet med juli 2020 er den totale kapacitet (ASK) steget med 104 pct. og passagertrafikken (RPK) er steget med 124 pct. Belægningsgraden lå i juli på 74,4 pct., hvilket er en stigning på 7 pct.point sammenlignet med sidste år.

"Særligt rejser i det nordlige Norge er steget, og selskabet har øget sin kapacitet for at møde efterspørgslen, fremhæver selskabet, der forklarer væksten i efterspørgslen med lettelser i rejserestriktioner og karantæneregler, og af at en voksende andel af befolkningen vaccineres."

I juli havde Norwegian 33 fly i drift, hvilket også er mere end en fordobling siden foregående måned.

"I juli modtog vi det højeste antal billetbookinger, siden samfundet lukkede ned i marts sidste år," oplyser koncernchef i Norwegian, Geir Karlsen.

"Vi er glade for at bookingtallene går op igen, og det er godt at se, at mange kolleger, der har været hjemsendte, er tilbage på arbejde. Selvom pandemien langt fra er slut, mærker vi en optimisme, der føles godt efter lang tid med usikkerhed," siger Karlsen videre.

Rejsestemningen "sitrer" i Billund Lufthavn efter fremgang i juli

Magasin-farvel giver CO2-besparelse på flere tons hos dansk flyselskab

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også