MobilityWatch

Biden vil halvere antallet af nysolgte CO2-udledende biler fra 2030

Hver anden nysolgte bil i USA skal i 2030 være emissionsfri, lyder det fra Biden-regeringen.

Foto: Jonathan Ernst/Reuters/Ritzau Scanpix

USA's præsident, Joe Biden, vil med udgangen af årtiet halvere antallet af nysolgte CO2-udledende biler på de amerikanske veje.

Det skriver Bloomberg News forud for præsidentens møde med repræsentanter fra de store bilproducenter fra Detroit samt fagforeningen United Automobile Workers.

Fra 2030 er det planen, at hver anden nysolgte bil skal være emissionsfri - enten som elbiler, hybridelektriske biler eller elektriske brændselsceller, oplyser en seniorrepræsentant i Biden-administrationen.

"De nye initiativer sammen med investeringerne i præsidentens "Build Back Better"-plan vil styrke den amerikanske førerposition inden for rene biler og lastbiler ved at accelerere innovation og produktion i bilsektoren, styrke den amerikanske forsyningskæde i sektoren og ved at skabe nye job med god løn og gode ansættelsesvilkår," skriver Det Hvide Hus i en meddelelse ifølge Bloomberg News.

Amerikanske bilproducenter regner med hjælp fra den amerikanske regering, hvis de skal efterleve den grønne målsætning.

Klimaforskere mener ifølge Bloomberg News ikke, at præsidentens grønne dagsorden vil gøre nok for at forhindre tørke, skovbrande og stigende vandstande.

Joe Bidens plan kommer, knap en måned efter at EU's Europa-Kommission varslede sin plan om at nedbringe CO2-udledningen fra nye biler med 65 pct. fra 2030. Fra 2035 ventes kravet hævet til 100 pct.

Nissan vil bevare sit forspring i genbrug af batterier 

Renault forventer batteriboom og indgår aftale med lithium-producent 

Mere fra MobilityWatch

DB Cargo lægger ny stor togordre

DB Cargo, der er ejet af Deutsche Bahn, har lagt en større ordre på ny tog som en del af sit langsigtede mål om at erstatte sine 900 dieseldrevne tog.

Læs også

Relaterede