MobilityWatch

Finnair har mistet 8 af 10 passagerer

Mere end otte ud af ti passagerer er forsvundet hos det finske flyselskab. Specielt på flyvningerne til Asien og Nordamerika ligger selskabet langt under tiden før pandemien.

Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Det går fremad for Finnair, men det går langsomt.

Det skriver branchesitet Check-In.

Det finske flyselskab har fredag offentliggjort trafiktallene for juli. De viser, at selskabet i juli transporterede blot 213.800 passagerer.

Det er 67,2 pct. flere end i juni, hvor passagertallet var på 127.900, og 47,2 pct. flere end i juli 2020, hvor passagertallet lød på 145.300.

"Men tilbage i juli 2019 var der 1.447.400 passagerer i flyene, så Finnair havde i juli i år knap 15 pct. af det antal passagerer, selskabet havde før pandemien. Med andre ord har Finnair på to år mistet mere end tæt på otte ud af ti passagerer," konstaterer Check.In.

Det er effekten af corona og de strenge rejserestriktioner, der fortsat rammer Finnair, som historisk set ellers har stået stærkt på langdistancemarkedet.

Snart er lavprisselskaberne størst i Europa 

Mere fra MobilityWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MobilityWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs