Mundbindskrav i kollektiv trafik afskaffes tidligere end ventet

Kravet om at have mundbind på, når man entrerer, forlader og står op i den kollektive transport, bliver fra lørdag 14. august fjernet. Tidligere skulle kravet løbe til 1. september, men den proces er nu fremskudt, fremgår det af en pressemeddelelse fra Transportministeriet.
"Jeg er ikke i tvivl om, at det har bidraget til at holde smittetallet nede og i sidste ende redde liv. Nu er vi et helt andet sted, hvor en stor del af befolkningen er vaccineret, og vi vender tilbage til en mere normal hverdag. Det betyder også, at vi kan sige farvel til mundbindene i busser, tog og metro," lyder det fra transportminister Benny Engelbrecht (S).
Kravet om mundbind i offentlig transport blev indført tilbage i august 2020.
Ved flytrafik gælder mundbindskravet imidlertid fortsat, oplyser Transportministeriet, da luftfarten følger internationale retningslinjer.
I starten af august oplyst DSB til MobilityWatch, at færre passagerer huskede at bruge mundbindet, når de rejste med den kollektive trafik.
"Vores indtryk er, at der er færre, der husker, man skal have mundbind på ved ind- og udstigning, og at man skal have det på, når man står op i den kollektive trafik. Det har været anderledes et stykke tid, fordi restriktionerne er blevet lempede," lød det 4. august fra Tony Bispeskov, informationschef hos DSB.
Relaterede artikler:
DSB's udgifter til it-sikkerhed er 10-doblet på 2 år
For abonnenter