Canada vil indføre vaccinationskrav i persontransporten

I løbet af efteråret vil Canada indføre krav om, at alle der befinder sig i føderalt reguleret persontransport som fly, tog eller på krydstogtsskibe er vaccineret mod covid-19.
Det skriver Check-in.
Kravet indføres for at begrænse spredningen af virusset og forventes at være stemt igennem senest til oktober. Muligvis vil kravet om vaccination af personale i persontransporten allerede være indført fra september, mens vaccinekravet for passagerer vil være lidt længere undervejs.
"Canadas regering går foran med et godt eksempel ved at kræve vaccinationer til ansatte i offentlig transport, og vi beder alle føderalt regulerede arbejdsgivere om at udvikle vaccineplaner for at sikre, at deres medarbejdere og arbejdspladser er sikre. Dette er det rigtige at gøre og vil sikre, at Canada fortsat genopretter sig fra den globale COVID-19-pandemi," siger Omar Alghabra, der er transportminister i Canada.
Mere end 71 pct. af den canadiske befolkning, som kan blive vaccineret, er fuldt vaccineret, mens over 82 pct. har fået første stik.
Markedet for kontraktlogistik står over for stor vækst trods coronaudfordringer