
Det britiske lavprisluftfartsselskab Easyjet sendes ned på børsen i London, efter at selskabet har offentligt planer om en garanteret aktieemission for 1,2 mia. pund. oven på afvisningen af et uopfordret opkøbsforsøg.
Aktien dykker 11,0 pct. til 701,60 pence.
Kilder oplyser til Bloomberg News, at den for offentligheden ukendte budgiver skulle være det ungarske lavprisluftfartsselskab Wizz Air, der knap en time efter børsåbning sendes ned med 3,7 pct. til 4789 pence.
Begge selskaber afviser at kommentere rygterne.
Før børsåbning oplyste Easyjet i en meddelelse ifølge Bloomberg News, at luftfartsselskabets bestyrelse enstemmigt havde afvist et opkøbstilbud fra en unavngiven budgiver.
Siden har budgiver trukket sit tilbud tilbage.
Den garanterede aktieemission skal rejse kapital for 1,2 mia. pund - svarende til 10,4 mia. kr. - og samtidig har Easyjet indgået en ny fireårig kreditaftale.