
USA vil lempe på indrejsereglerne for borgere fra Storbritannien og EU.
Det siger kilder i den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C., til nyhedsbureauet Reuters.
USA har været lukket for indrejse i 18 måneder under coronapandemien.
Ifølge oplysningerne kommer der lempelser for briter og EU-borgere, der er vaccineret mod covid-19.
De nye regler er en del af en mere omfattende justering af reglerne for indrejse i USA, siger kilden.
Der er ikke yderligere detaljer om, hvordan lempelserne vil være. Om man for eksempel helt kan undgå karantæne.
Avisen Financial Times skriver, at ændringerne ventes offentliggjort senere mandag.
Ifølge avisens oplysninger vil de ændrede regler gælde fra november.
Lufthansa vil sælge aktier for tocifret milliardbeløb for at tilbagebetale coronahjælp
Norwegian-chef satser på stærk tilbagevenden i Danmark næste sommer