MobilityWatch

Problemramt Boeing-flytype bliver en del af Norwegians fremtidige flåde

Selvom handlen med Boeing førte til adskillige problemer for det norske flyselskab i sidste omgang, lyder det fra koncernchefen, at Boeings MAX-fly bliver fremtidens flåde hos selskabet.

Foto: Tt News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix

Trods adskillige problemer med Norwegians tidligere køb af MAX-fly fra Boeing lyder det nu fra koncernchef Geir Karlsen, at flytypen fra Boeing fortsat skal være fremtidens fly hos det norske flyselskab.

Det skriver Check-in.

"Vi havde tidligere MAX i flåden, og vi sidder nu og skal lave en flådeplan, og samtidig har vi en disput med Boeing omring hele MAX-situationen, som vi håber, at vi kan finde en løsning på i kommerciel forstand. Men det er klart, at hvis vi fortsat skal flyve Boeing, så vil det på et eller andet tidspunkt ende op med MAX," siger Geir Karlsen til Check-in og pointerer, at man kommer til at opbygge en MAX-flåde i selskabet.

Da coronapandemien brød ud i marts 2020, havde det norske flyselskab 18 nyere Boeing-fly af typen 737 MAX 8 stående på jorden, som var blevet groundet efter to andre selskaber havde oplevet dødsulykker med flytypen. Samtidig havde Boeing færdigproduceret 13 yderligere fly til selskabet, som ikke var blevet leveret, da man afventede, at de amerikanske lufthavnsmyndigheder skulle recertificere flyene.

I sommeren 2020 lagde Norwegian sag an mod flyproducenten grundet Boeings "grove uagtsomhed, svindel og kontraktbrud" i forbindelse med det ellers planlagte køb og anullerede i samme omgang den eksisterende købsaftale, hvor der manglede at blive leveret 92 fly.

Lempelse af USA's indrejserestriktioner løfter luftfartsaktier 

Analytiker: SAS' digitaliseringsstrategi er et spørgsmål om at "holde sig på linje"

SAS vil slanke forretningen gennem digitalisering: "Skal vi overhovedet have manuelt check-in?" 

Mere fra MobilityWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs