MobilityWatch

Volkswagens topchef rygtes at se 30.000 overflødige stillinger

Én ud af fire stillinger kan blive påvirket i restrukturering hos den tyske bilkæmpe.

Foto: Pool New/Reuters/Ritzau Scanpix

Den tyske bilgigant Volkswagen kan stå foran en restrukturering, der kan påvirke én ud af fire stillinger eller samlet set 30.000 stillinger i koncernen.

Det har Volkswagens koncernchef Herbert Diess fortalt på et repræsentantskabsmøde den 24. september, beretter tyske Handelsblatt med henvisning til uidentificerede kilder ifølge Bloomberg News.

Ifølge Handelsblatt har Diess fået lavet modeller for flere scenarier, og han har udtrykt bekymring for Volkswagens konkurrenceevne med hensyn til omkostningerne, idet selskabet skifter til elbilproduktion på selskabets primære produktionsfacilitet i Wolfsburg.

Repræsentantskabet forbød Diess at gå videre med de scenarier, der medførte massive jobnedskæringer.

En talskvinde for Volkswagen afviser at give detaljer om mødet, men har fortalt til Handelsblatt, at der ikke er nogen tvivl om, at Wolfsburg-fabrikkens konkurrenceevne skal adresseres i lyset af nye aktører på markedet.

Benzinprisen har nået højeste niveau nogensinde 

Kinesisk bilmærke er på vej til Danmark – har ansat dansk direktør 

 

Mere fra MobilityWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs