MobilityWatch

Tesla får kæmpe ordre på 100.000 biler af Hertz

Ordren repræsenterer en omsætning på knap 27 mia. kr.

Foto: John Thys/AFP/Ritzau Scanpix

Den amerikanske elbilproducent Tesla har ifølge rygter fået sin største enkeltordre nogensinde. En ordre på hele 100.000 biler af den amerikanske biludlejningskoncern Hertz.

Det skriver Bloomberg News med henvisning til personer med kendskab til sagen.

Kun fire måneder, efter at biludlejningskoncernen er kommet ud af sin konkurs, har selskabet lagt en ordre, der ifølge kilderne repræsenterer en omsætning på 4,2 mia. dollar – svarende til 26,9 mia. kr. – for Tesla.

Bilerne vil ifølge kilderne blive leveret over de næste 14 måneder, og Teslas Model 3 Sedan vil være mulig at leje hos Hertz på store markeder i USA og hos dele af udlejningsstederne i Europa i november.

Biludlejningsselskaber får ifølge Bloomberg News typisk rabat på store ordre til bilproducenterne, men størrelsen på denne ordre indikerer ifølge nyhedsbureauet, at Hertz betaler tæt på listeprisen.

Rygterne bliver også godt modtaget i det amerikanske formarked, hvor Tesla-aktien sendes op med 3,8 pct. til 944,20 dollar.

Tesla skruer overvågning op til nyt niveau med bilforsikring - og tendensen kan brede sig 

Mere fra MobilityWatch

DI bifalder ny finanslovsaftale uden flyafgift

Hos DI Transport er direktør Michael Svane glad for, at en flyafgift ikke fandt vej til ny finanslov. Organisationen mener dog, at andre elementer i delaftale giver en "startbane" for grøn omstilling af luftfarten.

Læs også

Relaterede