MobilityWatch

Lyft steg på kvartalsregnskab – Uber kører med op

Den amerikanske samkørselstjeneste Lyft, lillebror til Uber, steg i eftermarkedet i USA tirsdag med 12,9 pct. efter et solidt regnskab for tredje kvartal.

Foto: Lucy Nicholson/Reuters/Ritzau Scanpix

Lyft så sin omsætning gå frem med 73 pct. i tredje kvartal til 864 mio. dollar mod ventede 862 mio. dollar ifølge Bloomberg News. Et vigtigt perspektiv på fremgangen her er, at USA i tredje kvartal sidste år stadig var ramt af restriktioner og nedlukninger.

Det justerede driftsoverskud blev samtidig på 67 mio. dollar sammenlignet med et underskud på 240 mio. dollar et år tidligere og mod et konsensusestimat på plus 33 mio. dollar, fremgår det af Bloomberg News.

Det justerede nettoresultat blev på positive 18 mio. dollar mod et minus på 280 mio. dollar i tredje kvartal 2020 og sammenlignet med et bud på Wall Street på negative 9 mio. dollar.

På vej ud af pandemien har samkørselstjenesterne haft svært ved at lukke de frygtsomme chauffører tilbage i bilerne, og man har i den forbindelse blandt andet lokket med højere afregning. I tredje kvartal steg antallet imidlertid med 51 pct. til 18,9 mio. aktive chauffører, men det var nu alligevel mindre end de ventede 19,3 mio. chauffører.

"Taget vores succes med at ansætte nye chauffører og medvind fra udbudssiden i betragtning venter vi, at vores serviceniveauer vil forbedre sig i fjerde kvartal og medføre lavere priser," udtaler finansdirektør Brian Roberts i regnskabet.

Tallene fra Lyft smittede tirsdag aften også af på Ubers aktie, som steg 6,5 pct.

Tesla tilbagekalder små 12.000 biler 

 

Mere fra MobilityWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MobilityWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs