MobilityWatch

Tesla-shortsælgere afvikler positioner efter meteoragtig stigning

Tesla har ellers førhen været en favorit blandt shortsælgerne, men selskabets voldsomme fremgang, har fået flere investorer til at forlade deres positioner.

Detialinvestorer fortsætter med at sætte penge i Tesla, og det påvirker shortsælgere til at afvikle deres positioner. | Foto: Arnd Wiegmann/Reuters/Ritzau Scanpix

Trætte shortsælgere har afviklet størstedelen af deres sats imod Tesla, efterhånden som detailinvestorer – uagtet Twitter-målinger og snak om aktiemarkedsbobler – fortsætter med at pumpe penge ind i verdens mest værdifulde bilfirma.

Det skriver Financial Times.

Omfanget af shortpositioner i Tesla er ifølge dataleverandøren S3 Partners faldet til 3,3 pct. fra 19,6 pct. i begyndelsen af 2020, hvilket er procentdelen af selskabets samlede aktier, der kan handles.

Antallet af shortede aktier i selskabet er faldet med næsten 80 pct. til 27 mio. aktier i samme periode.

Short-investoren Carson Block, grundlægger af Muddy Waters Capital, siger til Financial Times, at han forstår grundene til, at folk vælger at shorte Tesla, og han hævder, at "i princippet er de ikke forkert på den".

"Men den anden side er, at Teslas administrerende direktør, Elon Musk, er bedre til at spille det offentlige selskabsspil end nogen anden, jeg nogensinde har set," fortsætter sælgeren.

Musks uortodokse ledelsesstil – og indtil i år Teslas manglende overskud – har gjort det 18 år gamle selskab til en favorit blandt shortsælgere, som tjener, når en aktie falder i værdi. Men mange af disse investorer har nu forladt deres positioner i kølvandet på Teslas voldsomme fremgang.

Alligevel er Tesla fortsat en af det amerikanske aktiemarkeds mest shortede aktier.

På trods af reduktionen i shortpositioner betyder det faktum, at koncernens aktiekurs er steget med mere end 1200 pct. siden starten af 2020, at shortinteressen er steget fra 11 mia. dollar til 28 mia. dollar i samme periode.

Dataleverandøren Breakout Point anslår, at Tesla siden andet kvartal 2021 i alle 33 uger har været blandt de 30 mest populære aktier blandt private investorer og har landet en plads i top 10 over de mest populære i 16 af de 33 uger.

Antallet af eltaxier stormer frem

Klimaorganisation: Investeringer i infrastruktur er uforenelig med klimamål 

Mere fra MobilityWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MobilityWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs