
Omkring 2 mio. amerikanere vil hver dag i perioden omkring Thanksgiving sætte sig ind i et fly for at rejse hjem til familie og venner.
Det skriver Yahoo! Finance.
Det vurderer Transport Security Admnistration, TSA, som dermed spår, at rejseaktiviteten omkring den store amerikanske helligdag med samlet set 20 mio. flypassagerer næsten vil nå niveauet fra 2019. Altså før coronapandemien.
Meldingen bakkes op af en tilsvarende tendens, som det store luftfartselskab Delta Air Lines har noteret sig.
"Søndagen efter Thanksgiving kan blive en post-pandemi rekordsætter. 550.000 Delta-kunder ventes at rejse den dag, hvilket er godt over endagsrekorden, efter pandemien, på 516.000 rejsende, der blev nået i sommer," hedder det fra selskabet.
Samlet vil Delta flyve med 5,6 mio. passagerer henover Tanksgiving, mens konkurrenten United Airlines regner med at byde 4,5 mio. amerikanere velkommen i flyene, hvilket vil være et fald på 12 pct. i forhold til 2019.
Flytrafik over Atlanten nærmer sig normalt niveau