MobilityWatch

Tesla står til at misse tysk statstøtte på 1,3 mia. dollar

Selskabet vil ikke søge støtten, og topchef peger på, at støtte generelt bør elimineres, også til olie og gas.

Elon Musk, Tesla-topchef, er modstander af statslige støtteordninger. | Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

Den amerikanske elbilproducent Tesla ser ud til at miste en mulig tysk statsstøtte på 1,3 mia. dollar til sin nye fabrik i Tyskland, fordi koncernen har valgt at producere en ny batteritype på en anden fabrik i Texas.

Det skriver Bloomberg News.

Tesla har tidligere lavet prototyper af det nye 4680-batteri i Californien, men hvis det havde indledt den reelle produktion af batteriet i Tyskland, ville selskabet været berettiget til den tyske statsstøtte via et EU-projekt.

Tesla har således informeret den tyske stat om, at selskabet ikke ønsker at søge støttemidlerne, oplyste det tyske økonomiminister fredag.

"Det har altid været Teslas holdning, at støtte skal eliminineres, men det må også inkludere den massive støtte til olie og gas," kommenterer topchef i Tesla, Elon Musk, på sin Twitter-konto.

"Af en eller anden grund ønsker regeringer det ikke."

Mere fra MobilityWatch

DB Cargo lægger ny stor togordre

DB Cargo, der er ejet af Deutsche Bahn, har lagt en større ordre på ny tog som en del af sit langsigtede mål om at erstatte sine 900 dieseldrevne tog.

DFDS ramt af konflikt i Frankrig

En fagforeningskonflikt i Frankrig betyder, at DFDS ikke siden fredag den 14. januar har kunnet sejle såkaldt uledsaget fragt mellem Calais og Sheerness i Storbritannien. 

Læs også