MobilityWatch

American Airlines kom ud af fjerde kvartal med mindre minus end ventet

Flere passagerer end ventet vendte tilbage hos flyselskabet i fjerde kvartal.

Foto: Chris Helgren/Reuters/Ritzau Scanpix

American Airlines så bedring i fjerde kvartal, hvor passagererne vendte tilbage i højere grad, end det var ventet af analytikerne.

Luftfartsselskabet opererer fortsat med underskud på bundlinjen, men også her var resultatet bedre end ventet.

Det skriver Bloomberg News.

Omsætningen endte på 9,43 mia. dollar, hvoraf passagerindtægterne udgjorde 8,38 mia. dollar. Her var ventet passagerindtægter på 8,33 mia. dollar, viser konsensusestimater indsamlet af Bloomberg.

Det justerede tab per aktie endte på 1,42 dollar mod et ventet tab på 1,48 dollar. I samme periode året forinden lød tabet på 3,86 dollar per aktie.

På bundlinjen var der tale om et justeret underskud på 921 mio. dollar mod ventet 937 mio. dollar.

I første kvartal af 2022 venter American Airlines at flyve med en kapacitet, der er 8-10 pct. under niveauet i første kvartal af 2019, mens den samlede omsætning ventes 20-22 pct. lavere sammenlignet med samme periode.

American Airlines stiger 1,6 pct. til 17,58 dollar i formarkedet.

Mere fra MobilityWatch

DSB's milliarddyre eltog bliver forsinkede

De 100 eltogssæt, som DSB har bestilt fra franske Alstom, og som er den største ordre i selskabets historie, bliver forsinkede op mod et halvt år. Flere faktorer ligger bag, lyder det.

Muligt strejkekaos lurer i USA's travle havne

Forhandlingerne er indledt mellem containerrederier og havnearbejderne, men Mærsk-chef vurderer, at der ikke når at komme en ny aftale i hus, inden den nuværende udløber. Det giver frygt for strejkekaos.

Læs også

Seneste nyt

MobilityWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs