
Det er ikke kun i Danmark, at underbemanding, lange ventetider og strejkevarsler præger virkeligheden for lufttrafikken forud for sommerens højsæson.
Ifølge Reuters går konflikter om arbejdsforhold og løn på tværs af det europæiske kontinent oven på pandemien, der har kostet i omegnen af 600.000 arbejdspladser i Europas luftfarstsbranche. Og konsekvensen er timelange køer og aflyste fly.
Blandt andet har fagforeninger i Portugal og Spanien advaret lavprisselskabet Ryanair om strejke blandt kabinepersonale i slutningen af juni og starten af juli, såfremt flyselskabet ikke besvarer personalets krav om bedre arbejdsforhold.
Og i Frankrigs største lufthavn, Charles de Gaulle, mangler der i øjeblikket omkring 4000 medarbejdere, ligesom der er varslet strejke fra 2. juli.
I den hollandske lufthavn Schiphol ved Amsterdam mangler man lige nu omkring 10.000 medarbejdere.
I Danmark har 1000 SAS-piloter varslet strejke og arbejdsophør fra 29. juni. Strejken vil træde i kraft simultant blandt SAS-piloter i Danmark, Sverige og Norge.
SAS er nu den mest shortede aktie i Norden