MobilityWatch

Lufthansa indkasserer første overskud siden 2019

En fornyet rejselyst har hjulpet Lufthansa til et overskud på to milliarder kroner i andet kvartal.

Foto: Daniel Roland/AFP/Ritzau Scanpix

Det tyske luftfartsselskab Lufthansa har i andet kvartal registreret sit første overskud siden 2019 og dermed også siden coronapandemiens start.

Det oplyser selskabet i forbindelse med sit halvårsregnskab torsdag morgen.

Overskuddet lander i perioden på knap to milliarder kroner. Til sammenligning havde selskabet et underskud på 5,6 milliarder kroner i samme kvartal sidste år.

Det betyder også, at man har været i stand til at reducere en stor del af underskuddet fra første kvartal i år. For de første seks måneder lyder det samlede underskud på 2,4 milliarder kroner.

Luftfartsbranchen har været hårdt medtaget af pandemien, der i lange periode har efterladt lufthavne øde verden over.

Men en utrolig sult efter at komme ud og rejse mellem april og juni har altså for alvor hjulpet Lufthansa på vingerne igen.

”Efterspørgslen efter flyrejser steg markant i løbet af det første halvår af 2022. Det skete senere end ventet, men det skete også hurtigere, da det så tog fart,” skriver selskabet i regnskabet.

”Der var nok ikke nogen, der troede på, at denne udvikling havde været mulig i begyndelsen af året, hvor omikronvarianten spredte sig hurtigt. Men det viser tydeligt, at folk efter mere end to år med pandemien ønsker at rejse igen.”

Mere end 29 millioner passagerer fløj med Lufthansa i andet kvartal. Selv om det er svært at sammenligne, så er det fire gange så mange, som gjorde det i samme kvartal sidste år.

Der er dog fortsat et stykke op til aktiviteten inden corona. Her havde man cirka 15 millioner flere passagerer i andet kvartal.

Hollands største lufthavn forlænger passagerloft til og med oktober

Strandede Lufthansa-passagerer må vente flere dage på nye fly

Mere fra MobilityWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MobilityWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs