Regeringen vil lukke smuthul ved udenlandske vejtransporter i Danmark
Regeringen sætter nu nye begrænsninger på udenlandske transportselskabers mulighed for at fragte varer i Danmark.
Det sker i forhold til vejdelen af såkaldte kombinerede transporter, hvor fragt af varer på vejene sker i kombination med f.eks. sø- eller togtransport.
Fremover vil dette område også blive underlagt nye, strammere regler for cabotagekørsel – det vil sige transporter, som en fragtvirksomhed udfører som indenrigskørsel i et land, hvor virksomheden ikke er etableret.
De strammere regler stammer fra sidste års vejpakke i EU, som blandt andet skal forbedre arbejdsvilkårene for chaufførerne.
”Spørgsmålet om kombineret transport har ligget og luret siden vedtagelsen af vejpakken, og nu forhindrer vi et smuthul, så vi undgår, at kombinerede transporter kan bruges til ubegrænsede nationale transporter,” siger transportminister Benny Engelbrecht (S) i et interview med MobilityWatch.
Huller bliver udnyttet
Udvidelsen af cabotagereglerne vil medføre, at en transportvirksomhed i forbindelse med kombineret transport kun kan udføre op til tre cabotagekørsler inden for syv dage eller én cabotagekørsel i landet inden for tre dage, hvis de kører ind i landet uden last.
Samtidig indføres en karensperiode, som indebærer, at et køretøj, som har udført cabotagekørsel i Danmark, skal vente fire dage, før køretøjet må udføre cabotagekørsel i landet igen.
Opret et gratis prøveabonnement på MobilityWatch her
Hos brancheforeningen Danske Vognmænd (DTL) glæder man sig over ministerens initiativ:
”Det, synes vi, er en rigtig god ting. Vi har jo i Danmark i mange år kæmpet med en skævvridning af branchen med billige østeuropæere, der har opereret i cabotagekørsel og kombineret transport,” siger adm. direktør Erik Østergaard.
”Derfor synes vi, det her er meget positivt, da vi forventer, at det vil sikre, at der kommer en mere jævnbyrdig konkurrencesituation mellem udenlandske og danske biler,” lyder det videre fra DTL-chefen.
EU’s vejpakke implementeres i flere trin, og regeringens nye tiltag træder i kraft fra 21. februar 2022.
Transportministeren fortæller, at beslutningen ikke skyldes, at der er konstateret store problemer på området for kombineret transport. Data på området er i dag nemlig ikke særligt gode og bliver det først på sigt. Det sker, når der med vejpakken indføres strammere krav om såkaldte takografer, som registrer, hvilket land køretøjerne befinder sig i, køre- og hviletid m.m.
I stedet handler regeringens nye beslutning om at forhindre et potentielt problem, forklarer Benny Engelbrecht.
”Det kan ikke nytte, at vi efterlader huller i lovgivningen ved kombineret transport til, når vi senere med vejpakken får bedre muligheder for at kontrollere lastbilernes kørsel. Det her smuthul er et, som både dele af transportbranchen og arbejdstagerside har peget på, at man bør gøre noget ved,” siger ministeren og tilføjer:
”Og erfaringen på området er, at hvis der er et smuthul, bliver det også udnyttet.”
Hård kamp om vejpakke
Med beslutningen går Danmark i første omgang enegang på området, da vejpakken ikke kræver, men blot giver mulighed for at udvide reglerne om cabotagekørsel til kombineret transport. En mulighed, som man fra dansk side har kæmpet for skulle med i vejpakken.
”Det er en national beslutning, og dermed markerer Danmark klart vores hensigt om at sætte høje standarder på området,” siger Benny Engelbrecht, der også regner med, at andre EU-lande vil følge efter.
Det er dog ingen hemmelighed, at vedtagelsen af vejpakken var en sej kamp at nå i mål med, og at ikke mindst østeuropæiske lande stejlede i forhold til ændringer af cabotageregler og chaufførforhold.
Siden vedtagelsen har en stribe lande anlagt 15 retssager ved EU-domstolen med det formål at annullere dele af vejpakken. Landene omfatter Litauen, Bulgarien, Rumænien, Cypern, Ungarn, Malta og Polen, og sagerne handler om forskellige bestemmelser - f.eks. indførsel af karensperiode mellem cabotagekørsler.
De utilfredse EU-lande har argumenteret med, at det vil bidrage negativt til klimaforandringerne, hvis chauffører skal køre med tomme lastbiler hjem til de lande, hvor de hører hjemme, på grund af cabotagereglerne.
Det er dog fra dansk side blevet set som et påskud for at ville snige sig uden om mere ordnede forhold for chauffører og et forsøg på at løsne op for begrænsningerne på cabotagekørslen.
”Det er altid godt, når der er lande, der synes, at den grønne dagsorden er vigtig. Det er måske bare ikke det, der fylder mest normalvis fra de pågældende lande i andre sammenhænge, og der kan man selvfølgelig godt undre sig lidt over, at det fylder så meget her,” siger Benny Engelbrecht.
”Rene nomadearbejdere”
Tidligere på året meddelte den danske regering, at den vil intervenere i alle retssagerne, hvilket vil sige, at den aktivt vil støtte, at reglerne i vejpakken fortsætter.
Det er en beslutning, der har vakt begejstring i den danske transportsektor, der har efterlyst sikkerhed for, at vejpakken, der med sektorens øjne sikrer mere lige konkurrencevilkår, rent faktisk gennemføres.
Benny Engelbrecht fortæller, at baggrunden for den danske regerings beslutning ikke handler om at begrænse udenlandsk arbejdskraft, men at skabe fair og lige arbejdsvilkår på tværs af europæiske lande, hvilket kræver et fælles regelsæt.
”Der må vi bare sige, at der er alt for mange eksempler på, at chauffører er rene nomadearbejdere, der går for lud og koldt vand, som ikke får en ordentlig aflønning, og som har nogle meget miserable arbejdsvilkår. Det skal vi til livs,” siger han.
Grønt dilemma
Regeringens nye beslutning om at udvide cabotagereglerne til kombineret transport kommer dog også med en pris.
EU vil nemlig gerne fremme kombineret transport ud fra en tanke om, at det er mere klimavenligt, hvis man kan skubbe transport af varer over på grønnere transportformer end ren vejrtansport.
Med regeringens nye begrænsninger på den kombinerede transport bliver denne transportløsning alt andet lige mindre attraktiv.
”Det er klart, at der er et indbygget dilemma. Vi er fuldstændig enige i, at vi skal fremme den kombinerede transport, og der er heller ingen tvivl om, at vi kommer til at se meget betydeligt forøgede mængder af gods på bane,” siger Benny Engelbrecht.
Han nævner, at blandt andet Femern-forbindelsen, der skal stå færdig i 2029, vil øge muligheden for kombineret transport af gods, der bevæger sig gennem Danmark.
”Så der er et stort fokus på det, og jeg anerkender, at dem, der arbejder med kombineret transport, selvfølgelig gerne vil have så frie rammer som muligt,” siger han.
”Omvendt kan det heller ikke nytte noget, at vi skaber så frie rammer, at vi fuldstændig negligerer, at der også er spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår. Og det kan slet ikke nytte noget, hvis man kan spekulere i f.eks. at lade godset rulle 10 km på jernbanen eller sejle en ganske kort tur, hvorefter man så kan boltre sig fuldstændig frit på cabotage i modsætning til, hvis man kører traditionelle vejtransporter.”
Men overordnet set hvad er så vigtigst for dig: Ordentlige chaufførforhold eller den grønne dagsorden?
”Begge dele, og jeg mener også, at begge ting kan spille sammen,” siger ministeren.
NTG køber dansk transportselskab og skruer op for forventningerne
