Grøn joker i tysk valg kan blive afgørende for danske vognmænd
På søndag skal tyskerne i stemmeboksen for at vælge, hvem der skal være kansler og besidde regeringsmagten hos vores nabo mod syd de næste fire år.
Der er tale om et valg, hvor klimapolitikken er højest på dagsordenen, og det betyder også, at transportpolitikken er højt placeret. Det gælder både i forhold til omstilling af bilparken og investeringer i jernbanen, ligesom det helt store transporttema er, hvorvidt der skal være hastighedsbegrænsninger på de tyske motorveje.
Læs mere her: Fartgrænser og mere jernbane: Få overblik over transporttemaerne i det tyske valg
Men selvom det mest er persontransporten, der fylder i det tyske valg, skeler de danske brancheorganisationer inden for vejgodstransporten også til resultatet, fortæller både direktør for DTL – Danske Vognmænd, Erik Østergaard, og politisk chef i ITD – Dansk Vejgodstransport, Henriette Kjær, til MobilityWatch.
Særligt hvad der sker med infrastrukturen i landet, får nemlig stor betydning for de danske vognmænd.
"Tyskland er et ekstremt vigtigt transitland, vognmændene skal køre igennem for at komme videre ud i Europa," siger Erik Østergaard til MobilityWatch.
"På den måde spiller Tyskland en stor rolle for den internationale transport, og uanset hvilken farve den tyske regering får, er det vigtigt, at den er opmærksom på, at Tyskland spiller præcis den rolle og sørger for at vedligeholde og udbygge landets infrastruktur," lyder det fra direktøren.
Henriette Kjær er enig i, at valget på den måde kan få afgørende betydning for vejenes tilstand i det vigtige transitland, og her er der ifølge den politiske chef én joker, som ITD særligt holder øje med i det i de senere år ellers politisk stabile land. Den joker er partiet De Grønne.
"De Grønne har erklæret, at de ønsker et stop for anlæg af nye motorveje og større lokalveje, og det er selvfølgelig et problem, hvis tyskerne ikke vedligeholder og udbygger det vejnet, der allerede er. Det har vi brug for, for vi skal jo ned igennem Tyskland for at komme videre ud i Europa," siger Henriette Kjær
Ny infrastruktur?
Ifølge Tobias Meiklokjes Stærbo, som er transportpolitisk rådgiver på den danske ambassade i Berlin, er det op til weekenden stadig svært at sige, hvordan valget ender. Lige nu ligner det, at der bliver tale om en venstreorienteret regering med SPD og De Grønne ved roret.
Og udover at De Grønne ikke ønsker nye udvidelser af vejnettet, har SPD faktisk ikke har nævnt veje og infrastrukturer i deres valgprogram.
"SPD siger til gengæld, at deres hovedfokus er på skinnenettet og at få så meget trafik – særligt godstrafik – over på skinnerne," siger Tobias Meiklokjes Stærbo.
Det er faktisk kun CDU og liberale FPD, der eksplicit har sagt, at de vil udbygge vejnettet, fortæller han.
Tobias Meiklokjes Stærbo fortæller dog, at Tyskland som transitland lever af at have en god infrastruktur, og at ingen af partierne – heller ikke SPD og De Grønne – er interesserede i, at den eksisterende infrastruktur forfalder.
"Men nybyggeri af motorveje og udvidelser af transportårer – det bliver nok sat under en meget kritisk lup, hvis De Grønne får noget at skulle have sagt i en fremtidig koalition," siger Tobias Meiklokjes Stærbo.
Vejefterslæb på 1 billion kroner
Ifølge en analyse fra Sydbank er der et stort efterslæb på de tyske veje, særligt i den vestlige del af landet, hvilket især skyldes, at den tyske økonomi er styret af en gældsbremse. Selvom gældsbremsen er indskrevet i den tyske grundlov, er det dog muligt at suspendere den fra år til år.
Ifølge analysen vil en regering med SPD og De Grønne ikke være lige så bange for offentlige underskud, og derfor kan det være godt nyt for den eksisterende infrastruktur, selvom nye projekter som nævnt har længere udsigter.
Tobias Meiklokjes Stærbo beretter også om et efterslæb bare i de tyske kommuner alene på, hvad der svarer til en billion danske kroner. Her skal man så lægge efterslæbet fra delstaterne og alle statsveje oveni.
Samtidig beretter han om, at 10.000 af kommunernes vejbroer skal rives ned, da de er i så dårlig stand, at de ikke står til at rede.
"Tyskernes infrastruktur trænger til en gevaldig opgradering. Infrastrukturen, man byggede en gang, hvor tiderne var gode, og man bare skulle have noget plads til, at trafikken kunne brede sig, står og falder mere og mere fra hinanden," siger Tobias Meiklokjes Stærbo.
Der ligger en langsigtet plan i Tyskland, som for hvad der svarer til 2 billioner kr. vil opgradere og udbygge vejnettet frem mod 2030. Partierne er dog ikke bundet af denne plan, og derfor er det ikke sikkert, at den bliver udført, selvom planen er vedtaget.
Der er dog én ting, som alle partierne er enige om, som vil komme infrastrukturen i Tyskland til gavn.
Det er, at det skal tage kortere tid at planlægge og godkende infrastrukturprojekter.
Lettere at anlægge ny infrastruktur
Det kan nemlig tage mange år, at få udbygget infrastruktur i Tyskland, fortæller den transportpolitiske rådgiver.
Det skyldes, at der i Tyskland er "umådelig lang ventetid," helt fra man planlægger et projekt, til det bliver sat i offentlig høring, til der bliver taget det første spadestik i anlægsfasen, og til byggeriet står færdigt, fortæller Tobias Meiklokjes Stærbo.
"Vi har selv mærket det lidt på dansk hånd med den tyske godkendelse af Femernbælt-forbindelsen. Hvor vi i Danmark har været klar i mange år, var tyskerne først klar i november sidste år med den endelige godkendelse af byggeriet på tysk side," siger Tobias Meiklokjes Stærbo.
Ved nogle af de værste tilfælde har det taget mere end 16 år at begynde anlæggelsen af en mindre jernbanestrækning i Berlin og op mod 40 år at få gennemført udbyggelsen af en bestemt motorvejsstrækning.
Han fortæller også om motorvejen A20, som skulle gå fra Polen gennem Nordtyskland til Holland, som helt er stoppet midt i anlægsfasen, da projektet er stødt ind i for mange forhindringer undervejs.
"Alle partier er enige om, at det skal man simpelthen have gjort op med. Så man kan håbe, at uanset hvem der kommer i den tyske regering, så vil man hurtigere kunne omsætte projekter, uanset om det er motorveje eller cykelstier, eller hvad det er," siger Tobias Meiklokjes Stærbo.
"Systemet skal ændres helt grundlæggende, og det bliver ikke nogen let kamp, da der også vil stå nogle naturbeskyttelsesforeninger i kulissen og kæmpe for deres klagerettigheder, ligesom at der også er noget EU-lovgivning inde over. Men det er en god ting, at man søger at effektivisere processen," siger Tobias Meiklokjes Stærbo.
Biogas-leverandør til transport savner politisk bevågenhed: Danmark er ved at blive en sort plet
