Nye oplysninger vækker hård kritik: Regeringen tilbageholdt CO2-tal i forhandlinger om infrastrukturplan
Da Danmark i sommeren 2021 fik en ny politisk aftale om landets kommende infrastruktur frem mod 2035, fulgte en større debat om, hvorvidt planen egentlig var så klimaneutral, som den blev fremstillet.
Det skyldes, at regeringen ikke havde medregnet CO2-udledninger fra projekternes anlægsfaser og dermed selve etableringen af de nye veje og skinner.
At de udregninger manglede, var ifølge flere tænketanke og klimaorganisationer "misvisende" og "dybt useriøst," og flere forskere kritiserede, at de manglende tal gjorde det umuligt at se det reelle klimaaftryk.
Beregningerne blev derfor efterspurgt fra flere sider – herunder også fra politikere under forhandlingerne.
"Vi efterspurgte under forhandlingerne, at vi fik nogle tal for CO2-udledningen, som også inkluderede anlægsfasen. Det kunne vi ikke få," lyder det fra Enhedslistens transportordfører, Henning Hyllested, til MobilityWatch.
Men nu viser en aktindsigt fra MobilityWatch til Vejdirektoratet, at man her faktisk havde lavet beregninger for CO2-udledningen af anlægsfasen for over halvdelen af projekterne.
Disse beregninger blev bare ikke udleveret til partierne under forhandlingerne – selv om de altså blev efterspurgt.
Partier efterspurgte CO2-tal
Transportminister Benny Engelbrecht har gentagne gange henvist til, at beregninger for CO2-udledningen under anlægsfasen ikke var medregnet i planen, da de i stedet var en del af Klimastyrelsens energiregnskab.
Desuden har han henvist til, at CO2-udledningen fra anlægsfasen var opgjort i VVM-undersøgelser til projekterne.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Men aktindsigten hos Vejdirektoratet viser, at Vejdirektoratet som forberedelse til infrastrukturplanen faktisk havde lavet nye beregninger for CO2-udledningen af anlægsfasen for flere af projekterne.
Nogle af beregningerne var genberegninger af CO2-tal i VVM-undersøgelserne til projekterne, mens andre på forhandlingstidspunktet var helt nye beregninger.
Men den liste blev ikke udleveret til partierne under forhandlingerne, medgiver Transportministeriet – selvom blandt andet Venstre og Enhedslisten havde efterspurgt dem.
"Det, synes jeg, er rigtig mærkeligt, for som sagt så spurgte vi jo faktisk til det. Også efter aftalen blev indgået, har vi spurgt til det, men vi har fået at vide, at vi kunne ikke få udleveret beregninger for CO2-udslip i forbindelse med anlægsfasen," siger Henning Hyllested.
Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, finder det også kritisabelt, at beregningerne ikke har været fremme før:
"Muligheden for at stille krav til CO2-udledningen under selve anlægsarbejdet var jo oppe i debatten. Derfor er det kritisabelt, at vi ikke får de oplysninger," siger han.
Det er ikke kun Enhedslisten og Venstre, der finder det kritisabelt, at oplysningerne ikke kom frem under forhandlingerne. Også Radikale Venstre, Konservative og Alternativet udtrykker kritik og ville gerne have set tallene.
"Jeg ville da godt have haft de tal, helt sikkert. Det var noget, som jeg ville have set på med stor interesse," siger Radikale Venstres transportordfører, Rasmus Helveg Petersen, til MobilityWatch.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Stærkt kritisabelt
Ifølge MobilityWatchs oplysninger er det ikke alle projekterne i infrastrukturplanen, der findes CO2-beregninger for anlægsfasen for. Men alle de beregninger, som findes i dag, var foretaget før, infrastrukturplanen blev vedtaget.
Listen indeholder således over halvdelen af de projekter, som er med i den endelige infrastrukturplan.
At beregningerne eksisterede, før planen blev vedtaget, men ikke lagt frem, er stærkt kritisabelt, mener forsker i miljøøkonomi ved Aarhus Universitet, Mikael Skou Andersen:
"Det er dybt, dybt kritisabelt, og det er nærmest skandaløst, hvis beregningerne er blevet hemmeligholdt," siger han til MobilityWatch.
Mikael Skou Andersen synes samlet set, at det er nogle "lidt voldsomme tal", som Vejdirektoratets beregninger viser.
Han henviser til, at vejprojekterne samlet set ender med at udlede op mod 3 mio. ton CO2 – inkl. en beregning for anlæg af hele den Midtjyske Motorvej, hvor ikke hele strækningen er vedtaget på nuværende tidspunkt.
Og her skal det pointeres, at ikke alle vedtagne strækninger er med i Vejdirektoratets beregninger.
"Jeg tænker, at hvis man havde haft de her tal på bordet, så tror jeg, man var kommet frem til nogle andre prioriteringer – i hvert fald i forhold til flere af vejprojekterne," siger Mikael Skou Andersen.
Også seniorkonsulent i den grønne tænketank Concito, Henrik Gudmundsson, finder det kritisabelt, at tallene ikke har været fremme før nu.
"Jeg synes, det er mangel på omtanke, åbenhed og ærlighed omkring den klimabelastning, der er ved at satse på stor udbygning af infrastrukturen. Det er så misvisende og tilbageskuende, at man ikke vil anerkende, at det at anlægge infrastruktur også udleder en masse CO2," siger Henrik Gudmundsson.
Han henviser til, at Danmark ligesom resten af verden har behov for at reducere CO2-udledningen, og derfor er det kritisabelt, at "man laver en massiv infrastrukturplan, hvor man gemmer en meget stor del af udledningerne under skrivebordet."
"Det, synes jeg, er både misvisende og uheldigt, og forhåbentlig sidste gang den slags sker," siger Henrik Gudmundsson.
Minister: Beregninger var usikre
MobilityWatch har kontaktet transportminister Benny Engelbrecht, men ministeren har ikke ønsket at stille op til interview.
Han svarer dog skriftligt på kritikken:
"I det ministerielle forberedende arbejde med Infrastrukturplan 2035 blev der arbejdet på at opgøre CO2 fra anlæg og vedligehold. Det blev dog i sidste ende vurderet, at beregningerne ikke var tilstrækkelig konsoliderede og dermed ikke robuste nok til bl.a. at være sammenlignelige på tværs af projekter," lyder det fra Benny Engelbrecht.
Ifølge forsker Mikael Skou Andersen, vil sådanne beregninger dog altid være forbundet med usikkerhed. Han mener derfor stadig, at tallene burde være kommet frem, dog med forbehold for usikkerheden.
Også Enhedslisten og Venstre giver ikke meget for ministerens argument.
(Artiklen fortsætter under billedet)
"Det, tænker jeg, lyder lidt som en dårlig undskyldning. Jeg synes jo under alle omstændigheder, at de skulle have offentliggjort de der beregninger – eller i hvert fald leveret dem til forligskredsen. Vi fik jo slet ikke noget," siger Henning Hyllested, som tilføjer:
"Jeg ved ikke, hvorfor der pludselig skulle stilles så store krav til de der beregninger. Det virker som om, at det ikke var noget, de var interesseret i skulle indgå i diskussionerne omkring infrastrukturforhandlingerne."
Venstres Kristian Pihl Lorentzen pointerer også over for MobilityWatch, at politikere er "tænkende mennesker", som godt kan vurdere og forholde sig til data, som er behæftet med en usikkerhed.
"Så må man jo bare gøre opmærksom på, at de er forbundet med usikkerhed. Det er det jo mange gange," siger Kristian Pihl Lorentzen.
MobilityWatch har givet transportministeren mulighed for at svare på den kritik, men han har ikke yderligere at tilføje, lyder det.
Ny opgørelse: Udenlandsk entreprenør vandt 2021's største infrastrukturudbud
Vejdirektoratet afviser branchens kritik om klimanøl: "Det er absolut skudt forbi"
