MobilityWatch

Overrasket professor: Nye CO2-tal sætter spørgsmålstegn ved store projekter i infrastrukturplan

Ifølge professor i miljøøkonomi er det nogle meget ”voldsomme” CO2-udledninger, som Vejdirektoratet har beregnet for byggeriet af flere af projekterne i infrastrukturplanen. Efter at have set en hidtil tilbageholdt opgørelse er der særligt flere vejprojekter, som forskeren sætter spørgsmålstegn ved.

Særligt flere af vejprojekterne i planen "tonser," når det kommer til CO2-udledningen i anlægsfasen. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

Skal man tro professer i miljøøkonomi ved Aarhus Universitet, Mikael Skou Andersen, er det ikke CO2-udledninger i småtingsafdelingen, som anlægget af flere af projekterne i infrastrukturplanen vil sende ud i atmosfæren.

Det fortæller han efter at have set en aktindsigt, som MobilityWatch har fået fra Vejdirektoratet.

Aktindsigten viser nye og genberegnede CO2-udledningerne for anlægsfasen for over halvdelen af projekterne i infrastrukturplanen – beregninger, som ikke har været fremme før nu, selvom de har været efterspurgt af både forskere, politikere, virksomheder, interesseorganisationer og journalister.

Læs mere her: Nye oplysninger vækker hård kritik: Regeringen tilbageholdt CO2-tal i forhandlinger om infrastrukturplan

Selvom forskeren pointerer, at vi ikke har set denne type af beregninger tidligere i Danmark, mener han, at der er tale om nogle ”voldsomme tal.”

”Det er lidt overraskende, at tallene er så store,” siger Mikael Skou Andersen,

Nu er beslutningen jo truffet, men ideelt set burde man jo have spurgt sig selv, om i hvert fald de største vejprojekter virkelig var nødvendige.

Mikael Skou Andersen, forsker i miljøøkonomi ved Aarhus Universitet

Han hæfter sig ved, at projekterne skal anlægges i en periode, hvor Danmark har et mål om at reducere sit CO2-udslip med 70 pct. inden 2030.

”Hvis man f.eks. sammenligner det med miljøorganisationen Noah, som var ude med nogle estimater på nogle af forbindelserne, så bliver de jo langt overgået her. På nogle af forbindelserne er det nærmest 50 pct. mere, end hvad NGO’erne sagde, da trafikforliget blev indgået,” siger Mikael Skou Andersen.

Miljøorganisationen Noah har tidligere vurderet, at f.eks. den tredje Limfjordforbindelse ville udlede 200.000 ton CO2 i anlægsfasen, men ifølge Vejdirektoratet er der i stedet tale om 292.800 ton CO2.

Også en udvidelse af E45 mellem Vejle og Skanderborg var vurderet af Noah til 100.000 ton CO2 – som en tidligere VVM-undersøgelse også vurderer. Men ifølge Vejdirektoratets nye beregninger bliver der i stedet tale om 143.100 ton CO2.

Vejprojekter udleder mest

Ifølge Mikael Skou Andersen er der særligt en skævvridning, hvis man sammenligner CO2-udledninger for anlæg af vej med anlæg af jernbane. Her er værdierne for vejprojekterne generelt noget højere.

På jernbaneprojekterne ligger CO2-udledningen for anlægsfasen således mellem 400 og 26.400 ton CO2 for hvert enkelt projekt, hvis man ser bort fra anlæg af en jernbanetunnel ved Vejle Fjord på 195.200 ton CO2, som er en del af aftalen om togfonden.

På vejdelen ligger projekterne i stedet mellem 9.500 og 292.800 ton CO2.

Og hvis man dykker ned i tallene for de enkelte projekter i vejdelen, er der også en skævvridning, lyder det fra forskeren.

”Der er en masse små vejprojekter, som måske er ”mere uskyldige” CO2-mæssigt. Men så er der også nogle store klumper ind i mellem, som den tredje Limfjordsforbindelse og en ny midtjysk motorvej. Der er altså om nogle projekter, hvor man skal tænke sig mere om, fordi de virkelig tonser på CO2-udledningen,” siger Mikael Skou Andersen.

”Nu er beslutningen jo truffet, men ideelt set burde man jo have spurgt sig selv, om i hvert fald de største vejprojekter virkelig var nødvendige, for det samlede billede, vi taler om her, det er jo ret meget,” tilføjer han.

For øvrigt går Paris-aftalen jo ud på at reducere det globale udslip, så politikerne kan da ikke bare lukke øjnene for de udledninger deres beslutninger afstedkommer, selvom det er udenfor Danmarks grænser.

Mikael Skou Andersen, forsker i miljøøkonomi ved Aarhus Universitet

Han henviser til, at vejprojekterne samlet set i Vejdirektoratets beregninger ender med at udlede op mod 3 mio. ton CO2 bare i anlægsfasen. Det er inklusiv en beregning for den nye midtjyske motorvej, hvor hele strækningen dog ikke er vedtaget i planen. Her skal det også tilføjes, at ikke alle infrastrukturplanens projekter indgår på listen.

Hvis en midtjysk motorvej ender med at blive etableret hele vejen fra Haderslev til Hobro, vil den alene i anlægsfasen udlede 871.600 ton CO2, fremgår det af aktindsigten.

Global udledning

Ifølge Vejdirektoratet er der tale om det globale CO2-udslip for projekterne.

Det betyder, at ikke al udledningen kommer til at være i Danmark, da CO2-udslippet fra materialer, der importeres ind fra udlandet – som også er medregnet – i praksis ikke vil indgå i Danmarks CO2-udslip.

Derfor kan tallene for eksempel ikke holdes op imod Danmarks 2030-mål, lyder det.

Det argument køber professor i miljøøkonomi dog ikke. Han mener, at størstedelen af værdierne fortsat vil være tilknyttet udledning på dansk jord.

”Jeg tvivler på, hvor globalt det er, for cement, asfalt, osv. bliver jo produceret lokalt. Men det er klart, at der måske kan være nogle udledninger i Europa. Men jeg tror, det vil være en mindre del, der ligger uden for Danmarks grænser,” siger Mikael Skou Andersen.

Han henviser til, at cement er et af de mest CO2-udledende materialer ved anlæg og byggeri, og det produceres i Danmark.

”For øvrigt går Paris-aftalen jo ud på at reducere det globale udslip, så politikerne kan da ikke bare lukke øjnene for de udledninger deres beslutninger afstedkommer, selvom det er udenfor Danmarks grænser,” tilføjer Mikael Skou Andersen.

Al anlæg udleder CO2

MobilityWatch har kontaktet transportminister Benny Engelbrecht (S), men han har ikke ønsket at stille op til interview.

I stedet har han sendt følgende skriftlige kommentar:

”Al anlægsaktivitet, hvad enten det gælder byggeri af nye boliger, cykelstier, supersygehuse eller nye jernbaneforbindelser har en CO2-udledning,” lyder det fra ministeren.

”CO2-udledningen fra anlægsfasen bliver efter eksisterende praksis opgjort fra produktionssiden og indgår i Energistyrelsens Klimastatus og –fremskrivning. I det ministerielle forberedende arbejde med Infrastrukturplan 2035 blev der arbejdet på at opgøre CO2 fra anlæg og vedligehold. Det blev dog i sidste ende vurderet, at beregningerne ikke var tilstrækkelig konsoliderede og dermed ikke robuste nok til bl.a. at være sammenlignelige på tværs af projekter.”

Et argument, som Mikael Skou Andersen tidligere har været afvisende over for, da CO2-beregninger for anlægsfasen altid er forbeholdt usikkerhed.

Læs mere her: Nye oplysninger vækker hård kritik: Regeringen tilbageholdt CO2-tal i forhandlinger om infrastrukturplan

Vejdirektoratet er overhalet af Norge og Sverige på klimakrav: ”Vi har ikke været de hurtigste kaniner på banen”

Ny opgørelse: Udenlandsk entreprenør vandt 2021’s største infrastrukturudbud

Mere fra MobilityWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MobilityWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs