Det var endt med at blive en meget skrabet og dyr version af bybusserne, hvis Holstebro Kommune havde valgt at holde fast i de gule køretøjer i bybilledet.

Sådan lyder det fra formanden for Teknisk Udvalg, Kenneth Tønning (V), efter byrådet i Holstebro for nylig valgte at skrotte bybusserne i kommunen fra sommeren 2024.

Kommunen havde nemlig sendt opgaven i udbud, men selvom der var tale om en version af opgaven, hvor bybusnettet var skåret helt ind til benet, var priserne stadig ikke på et niveau, der matchede med kommunens budgetter.

”Vi havde faktisk fået tilbud hjem, og det var med elbusser. Men selvom det var med elbusser, så var det stadigvæk for dyrt til, at vi kunne få til at hænge sammen,” siger Kenneth Tønning, som ikke kan gå detaljer med priserne.

”Så vi valgte at forkaste alle indkommende tilbud,” siger han til MobilityWatch.

De skrottede bybusser i Holstebro er blot sidste skud på stammen af besparelser i landets kollektive trafik, som er hårdt presset af både færre passagerer og øgede udgifter til blandt andet drivmidler.

Ifølge organisationen Trafikselskaberne, som repræsenterer landets trafikselskaber, mangler der lige nu over 1,3 mia. kr. i budgetterne. Derfor vurderer organisationens formand, Steen Vindum, at der vil være flere byer i Danmark, der vil følge Holstebros eksempel.

MobilityWatch har derfor interviewet Kenneth Tønning for at høre, hvad der ligger bag kommunens beslutning.

Konsekvensen

Det er trafikselskabet Midttrafik, der driver den kollektive trafik for kommunen. Det betyder, at når først kommunen har besluttet sig for, hvad den skal have af busdrift, så tager Midttrafik over og har ansvaret for driften. Af den grund mister kommunen også følingen med omkostningsniveauet.

Ender driften med at blive dyrere, får kommunen således blot tilsendt en ekstraregning fra Midttrafik. Det har således også været mere reglen end undtagelsen i den senere tid, hvor blandt andet omkostninger til brændstof er skudt i vejret, lyder det fra udvalgsformanden.

”Det har været svært for os at styre. Jeg tror, at sidste gang var vi bagud med 4 mio kr. i forhold til vores budget. Så det er egentlig nok det, vi tager konsekvensen af nu,” siger Kenneth Tønning.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Ifølge ham er det særligt det lave antal passagerer i busserne, som blev tungen på vægtskålen i forhold til, at Holstebro Kommune valgte helt at afbryde udbuddet. En fjerdeldel af bybussernes passagerer er nemlig ikke kommet tilbage efter coronakrisen, forklarer formanden.

”Efter corona fandt folk alternative måder at komme frem på. Og de må åbenbart have været glade for de alternativer, de har fundet, for de er ikke kommet tilbage i bybusserne,” siger han til MobilityWatch.

Transportminister Thomas Danielsen (V) har ellers netop nedsat et ekspertudvalg, der skal finde ud af, hvordan den kollektive trafik kan gøres mere attraktiv for danskerne.

Men selvom anbefalingerne fra udvalget efter planen lander i starten af 2024 – altså før Holstebro i praksis får taget bybusserne ud af drift – mener formanden ikke nødvendigvis, at byrådet har truffet beslutningen for tidligt.

”Jeg ved ikke, om vi har været for hurtige på aftrækkeren. For selvom omkostningerne er ved at falde ned mod et normalt niveau, så kan vi bare se, at passagerergrundlaget simpelthen er væk,” lyder det. 

Ny løsning i udbud

Holstebro Kommune skal nu i gang med at finde ud af, hvad der skal komme i stedet for kommunens bybusser.

Kenneth Tønning forklarer, at en enkelt buslinje, som kører mod uddannelsesinstitutionerne i byen, alene stod for 40 pct. af passagergrundlaget. 

Derfor skal kommunen nu specifikt i gang med at finde en løsning til denne strækning - eventuelt med en rutebus, som kan sættes i udbud med drift fra sommeren 2024.

Ellers satser kommunen på, at tilbuddet flextrafik kan trække en større del af den kollektive transport i byen.

Flextrafik er kollektiv transport på bestilling, hvor et mindre køretøj samler passagerer op, når det bliver tilkaldt. 

I dag er det dyrere at køre med flextrafik inden for bygrænserne end uden for, men Holstebro Kommune vil som led i skrotningen af bybusserne ophæve byzonen, så flextrafikken kommer til at koste det samme i Holstebro by som på landet.

Derudover er flere kommuner i området i samarbejde ved at udvikle en samkørselsapp til kommunens borgere, som forhåbentligt kan dække noget af behovet for kollektiv trafik, forklarer han.

”Vi har i den forstand ikke sparet det beløb, som bybusserne koster. Vi har efterladt over halvdelen til at komme med andre løsninger,” siger Kenneth Tønning.

Så du føler dig tryg ved, at folk stadig har et kollektivt transporttilbud, selvom bybusserne er væk?

”Ja, men selvfølgelig er det jo et andet tilbud, og nogle vil jo også opfatte det som en serviceforringelse. Men det er jo det muliges kunst at få budgettet til at hænge sammen. Der er mange velfærdsområder, som vi gerne vil have råd til,” siger Kenneth Tønning.

Hvis Holstebro Kommune skulle have beholdt bybusserne, havde det krævet, at der var udsigt til, at flere passagerer ville benytte busserne i de kommende år, siger formanden. Men det har ikke været forventningen.

Alternativt var det nødvendigt, at man fra landspolitisk side trådte til for at fremme den kollektive transport i visse dele af landet, som eksempelvis Holstebro. Det kunne evt. være økonomisk, forklarer han.

Transportminister Thomas Danielsen (V) har dog tidligere pointeret, at regeringen ikke har planer om at give yderligere hjælp til den kollektive trafik, før det omtalte ekspertudvalg er færdig med sit arbejde i 2024.

Læs mere her: Formand for nyt udvalg afviser branchens frygt for varig skade på kollektiv trafik