MobilityWatch

DHL hæver forventninger til året

Deutsche Post DHL Group skruer op for forventningerne til 2021 efter fremgang over hele linjen, især hos logistikforretningen DHL Global Forwarding.

DHL's topchef Frank Appel. | Foto: DHL - PR

Det globale fragtmarked er rødglødende, og det gavner Deutsche Post DHL Group, som hæver forventningerne til året efter fremgang i samtlige forretningsenheder.

Det gælder ikke mindst DHL Global Forwarding, som er logistikbenet, der konkurrerer med danske DSV Panalpina.

Her er driftsresultatet (EBIT) steget til 315 mio. euro i andet kvartal, hvilket er en fremgang fra 190 mio. euro i samme kvartal året før.

"Alle divisioner har markant overgået resultaterne fra tidligere år. Kapacitetsudnyttelsen var konstant høj i andet kvartal af 2021," skriver selskabet i en meddelelse.

Selskabet nyder især godt af den gunstige situation, hvor efterspørgslen efter både sø- og luftfragt overstiger den kapacitet, der er til rådighed i det nuværende marked, hvor flaskehalse og forstyrrelser skaber udfordringer i forsyningskæden.

Hæver forventninger til 2021

Ser man på hele gruppen har selskabet hentet et driftsresultat (EBIT) på 2,1 mia. euro i andet kvartal 2021, hvilket er mere end en fordobling fra samme kvartal året før, fremgår det af meddelelsen.

Det betyder, at Deutsche Post DHL løfter sine forventninger til året. Der ventes nu et driftsresultat (EBIT) på 7 mia. euro mod tidligere over 6,7 mia. euro.

Deutsche Post offentliggør også en foreløbig langsigtet forventning til 2023, hvor EBIT-resultatet ventes at overstige 7,4 mia. euro, hvilket er en stigning fra tidligere over 7 mia. euro.

Det endelige regnskab for første halvår offentliggøres 5. august.

 

Mere fra MobilityWatch

Yngre piloter går nu i åben krig med SAS-piloterne og Dansk Metal

Flyvebranchens Personaleunion, FPU, der især organiserer de yngre piloter, går midt i SAS-konflikten og pilotstrejken i struben på deres egne pilotkolleger og Dansk Metal. Dansk Metal kannibaliserer og ønsker blot de yngre piloters arbejdspladser lukket, siger FPU-formanden.

Læs også

Seneste nyt

MobilityWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs