USA stopper infrastrukturforhandlinger uden resultat

Demokraterne og republikanerne i USA kan ikke blive enige om en infrastrukturpakke.
Foto: Kevin Lamarque/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Kevin Lamarque/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

USA's præsident, Joe Biden, og den republikanske senator Shelley Moore Capito, har afsluttet deres topartsforhandlinger om en infrastrukturpakke uden resultat.

Det skriver Bloomberg News.

Uenigheden mellem de to parter eksisterer stadig på begge fronter. Demokraten Biden ønsker at bruge mere end republikanerne, og præsidenten vil finansiere pakken med øgede skatter, hvilket Capito har modsat sig.

Ifølge Det hvide Hus vil præsident Biden i stedet søge at opnå en aftale med en gruppe af 20 senatorer fra begge partier, som arbejder på et kompromisforslag.

Joe Biden har ønsket at pakken skal omfatte investeringer for 2300 mia. dollar, mens Republikanerne har foreslået mindre end det halve. Præsidenten vil samtidig finansiere planerne gennem et løft af selskabsskatten til 28 pct. fra 21 pct.

Den nuværende sats er en reduktion, som den forhenværende præsident Trump fik igennem i forbindelse med skattereformen fra 2017, og den sejr er Republikanerne ikke meget for at give køb på.

Mærsks omstridte havn i Ghana er en særdeles god forretning 

Nye og større finansielle muskler hos Molslinjen skal sikre fremtidig vækst 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også